http://www.gynobsgruppen.dk/Systemside/Rss/ da Indhold copyright (c) Fysio EPiServer CMS 10 http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Hvad-laver-en-gynobs-fysioterapeut/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Hvad-laver-en-gynobs-fysioterapeut/ Her kan du læse om gynobsfysioterpeutens kompetencer. Du kan også downloade folderen 'Fysioterapi Under Navlen'. Folderen beskriver gynobsfysioterapeutens arbejde. Folderen kan fx. udleveres til patienter eller samarbejdspartnere. Wed, 18 Jan 2012 10:12:00 GMT <p><strong>Fysioterapi Under Navlen<br /> </strong><br /> En gynobsfysioterapeut arbejder med kvinder, mænd og børn som har problemer i bækkenområdet. Fysioterapi inden for det gynækologiske/obstetriske område har de sidste år udviklet sig meget, så mange gynobsfysioterapeuter tilbyder ikke kun regelret bækkenbundstræning, men tager sig også af patienter med smerter, og andre funktionsproblemer i bækkenområdet. <br /> <strong><br /> <br /> Vi undersøger, behandler og vejleder patienter med:</strong></p> <ul> <li>Urininkontinens</li> <li>Analinkontinens</li> <li>Anale dysfunktioner</li> <li>Nedsynkninger af underlivsorganerne</li> <li>Smerter i underliv og bækkenbund</li> <li>Smerter under samleje</li> <li>Graviditetsrelaterede bækkensmerter <br /> <strong><br /> <br /> Vi underviser i: </strong></li> <li>Fødselsforberedelse</li> <li>Før- og efterfødselsgymnastik</li> <li>Bækkenbundstræning på hold</li> </ul> <p> </p> <p>Download: <a href="http://www.gynobsgruppen.dk/Upload/Faggr/gynobsgruppen/FYSIOTERAPI%20UNDER%20NAVLEN.doc">'Fysioterapi Under Navlen' </a><br /> <br />  </p> http://www.gynobsgruppen.dk/Kurser/ http://www.gynobsgruppen.dk/Kurser/ Wed, 18 Jan 2012 10:00:00 GMT <p>Her finder du kurser, temadage og konferencer der kan være relevante for fysioterapeuter der arbejder inden for det gynækologisk/obstetriske område.</p> <p><a href="/Templates/PageTypes/Calendar/CalendarList.aspx?id=12325">Kurser 2012</a><br /> <br />  </p> <p> </p> http://www.gynobsgruppen.dk/Moder/ http://www.gynobsgruppen.dk/Moder/ Wed, 18 Jan 2012 10:00:00 GMT <p>Her på siden kan du finde referater fra forskellige møder samt se hvornår det næste bestyrelsesmøde vil finde sted.</p> <p>Du er altid velkommen til at sende en e-mail til bestyrelsen ang. problemstillinger eller emner du ønsker bliver taget op i bestyrelsen.</p> <p><a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=12340">Bestyrelsen 2012</a></p> http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/ På denne side finder du spændende læstestof.<br/>Der er artikler, referater fra legatmodtagere samt en beskrivelse af gynobsfysioterapeutens kompetencer. Wed, 18 Jan 2012 10:00:00 GMT <p><a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=23753">Artikler</a></p> <p><a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=24583">Referater fra legatmodtagere</a></p> <p><a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=24584">Hvad laver en gynobsfysioterapeut?</a></p> <p><a href="http://www.gynobsgruppen.dk/Upload/Faggr/gynobsgruppen/FYSIOTERAPI%20UNDER%20NAVLEN.doc">Fysioterapi under Navlen</a></p> http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Referater-fra-legatmodtagere/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Referater-fra-legatmodtagere/ Her finder du spændende referater skrevet af de af vores medlemmer der har modtaget legater til at udvidde deres faglige horisont. Wed, 18 Jan 2012 09:52:00 GMT <p>Her finder du spændende referater skrevet af de af vores medlemmer der har modtaget legater til at udvidde deres faglige horisont.</p> <p><a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=24207"><strong><span >ICS Glasgow2</span></strong></a></p> <p><a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=23759"><strong><span >Klinisk sexologi</span><span > </span></strong></a></p> <p><a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=23758"><strong><span >ICS Glasgow</span></strong></a></p> http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Referater-fra-legatmodtagere/Referat-ICS-Glasgow2/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Referater-fra-legatmodtagere/Referat-ICS-Glasgow2/ Yderst spændende og informativt - næsten som at være der selv. Skynd dig at læse videre.<br/> Mon, 12 Dec 2011 08:56:00 GMT <p><em>Af fysioterapeuter:<br /> Jannie Hald Holstebro / Region Nordjylland [j.hald@rn.dk]<br /> Hanna Reinerstedt / Region Nordjylland ‎[hr@rn.dk]‎<br /> Karina Nørgaard Lemvig ‎[karilemv@rm.dk]<br /> Karen Margrethe Kaas Sørensen [karenser@rm.dk]<br /> </em></p> <p>Vi er 4 fysioterapeuter, 2 fra Aalborg Sygehus og 2 fra Aarhus Universitetshospital, Skejby, der har deltaget i ICS (International Continence Society) Kongres i Glasgow fra 28 august til 2 september, 2011. Det er første gang for os alle 4 at vi deltager på en international kongres, og det kan vi på det kraftigste anbefale andre at gøre.<br /> Forberedelserne begyndte allerede i november 2010, hvor vi startede at undersøge mulighederne for økonomisk støtte. Det var lidt specielt at planlægge allerede her, idet der slet ikke var offentliggjort et program, men vi måtte stole på de mere erfarne kollegaer, der mente, at der vil være mere end rigeligt at forholde sig til. Og de fik ret. flybilletten blev købt og betalt tidligt, idet prisen så var rigtig billig, nemlig 1100 kr. retur inkl. 1 kuffert og diverse gebyrer. Dernæst blev der søgt om økonomisk støtte, og her var Gynobs-gruppen så rundhåndet at donere 3000 kr. til hver, hvilket vi takker rigtig meget for, og Danske Fysioterapeuter 1000 kr. Derudover var der også en masse fonde, vi forsøgte os med, dog uden at det gav noget resultat. Derimod støttede vores respektive fysioterapier os, og den gynækologiske afdeling fra Ålborg Sygehus. Alt dette bare for at sige, at vi kan få samlet penge ind, men der skal startes i god tid.<br /> Kongressen var sammensat på denne måde, at om søndagen var der møde, foredrag og oplæg i ens egen faggruppe, dvs. en Round Tabledag - kun for fysioterapeuter. Mandag og tirsdag var der workshops, man kunne nå 4 i alt på disse 2 dage, nærmest mini-kurser, hvor man kunne fordybe sig i et emne. Her kunne man være sammen med andre faggrupper, men typisk var der mange fysioterapeuter med på de workshops, vi valgte. Onsdag, torsdag og fredag vekslede mellem foredrag, debatpaneler, fremlæggelse af projekter med efterfølgende spørgsmål og feedback. Her var det lidt et puslespil at få valgt ud, hvad vi synes var mest interessant. Så fagligt var der masser af input, nogle meget svære og tekniske, andre passede lige på ens niveau og til vores ønsker. <br /> Socialt var der arrangeret flere tiltag. Søndag aften var der middag for fysioterapeuterne efter vores "egen" dag, tirsdag aften var der velkomstreception med stående buffet, ledsaget af sækkepibemusik, torsdag aften var der den store galla-aften med god mad, igen sækkepibemusik, live musik og dans. Derudover var der flere spontane arrangementer, hvor vi mødtes både med fysioterapeuter og andre faggrupper såsom sygeplejersker, læger, ingeniører, både danske og udenlandske. Det var næsten også hele turen værd bare at opleve dette, få hørt til hinandens specialer, få spurgt og få flere svar fra de forskellige, diskutere de forskelle, der er imellem vores forskellige faggrupper, vores sygehuse og landene.<br /> Så lørdag, da vi drog hjem igen, var vi godt trætte, vores hoveder fyldt til bristepunktet af mange indtryk (og for lidt søvn) og lidt i tvivl om, hvordan vi dog kunne omsætte bare noget af det i vores praksis. Vi vil gerne her i Gyn Obs regi dele dette med jer andre, men vi kan kun give jer en lille brøkdel af det, og det prøver vi efter bedste evne at gøre herunder. Vi kan starte med nogle overskrifter over, hvad der gjorde indtryk på os, dernæst følger referat af Round Table for physiotherapy, og 5 workshops.<br /> • der er ikke nødvendigt med træning af max. knib. Blærehalsen knækkes ved blot 25-50 % af max. knib<br /> • descensus-pt: der er evidens for at bækkenbundstræning afhjælper symptomerne<br /> • pt. med interstitiel cystit og pt. med LUTS kan have gavn af fysioterapeutisk intervention<br /> • bruge ultralyd som biofeedback<br /> Er du nysgerrig, så læs videre.............</p> <p><br /> <strong>Round Table for fysioterapeuter</strong><br /> Søndag var fysioterapeuternes egen dag på ICS og det foregik som Round Table.<br /> <em>Britt Stuge </em>holdt foredrag om <em>Pelvic Girdle Pain</em> og det hun nævnte var bl.a.:<br /> - At der er udarbejdet Europæiske guidelines i 2008. Samt at der findes et spørgeskema "Pelvic Girdle Questionnaire". Ved PGP patienter stilles diagnosen ud fra smerte historien. <br /> Af mest anbefalelsesværdige test siger hun: <br /> - Provokationstest: P4, Patrick Faber, Gaenslens’s test.<br /> - Smerte: Trendelenburg, LDL, smerter ved palpation af <br /> symfysen samt ASLR.<br /> Ifølge Britt findes der større katastrofe tænkning hos PGP ptt., men der er ikke påvist nogen sammenhæng mellem ptt.’s psykiske tilstand og deres symptomer. Ligeledes siger hun, at der ikke findes nogen evidens for brug af hjælpemidler. Der findes dog let evidens for akupunktur til denne pt.gruppe. Ifølge WHO lider 20 % af de gravide af PGP på verdens plan. Individuel behandling og information er den bedste "medicin" til disse patienter.</p> <p>Tjek Britt Stuges seneste studier hvis I vil vide mere, idet der de sidste 10 år kun er lavet 13 studier og disse viser generelt ingen effekt af behandling til denne patient gruppe. Men hendes studier siger noget om, at der er en effekt, når det handler om stabilitetstræning og slynge (TerapiMaster) træning.<br /> <br /> Senere på dagen blev der talt om evidensen af træning til Pelvic Organ Prolaps (POP) patienter. <br /> For 10 år siden fandtes der ingen evidens for træning til ptt. med POP, nu er der lavet flere gode undersøgelser omhandlende denne patient gruppe og bækkenbundstræning. <br /> Bl.a. :<br /> Hagen S, Stark D….."A multicentre randomised controlled trial of a pelvic floor muscle training intervention for women with pelvic organ prolaps."</p> <p><em>Den vigtigste pointe for os er flg: </em><br /> Det kan betale sig at træne bækkenbunden ved decensus. Idet der nu findes evidens for, at symptomerne mindskes. Der sker en forøgelse af muskelstyrke, dette især ved grad 1 og grad 2 prolapser.</p> <p>Studiet omhandlende POP-Q world vide konkludere at : "Do nothing" medfører at 40 % oplever en bedring, 13 % progression og 47 % oplever at det er det samme som før.</p> <p><strong><br /> W11: Antenatal and Postpartum Pelvic Floor Muscle Training in prevention of UI.</strong><em><strong><br /> </strong></em><em>Wael Agur: Risk factors of birth injuries to the pelvic floor.<strong><br /> </strong></em>Her blev vi først præsenteret for en hurtig gennemgang af, hvilke strukturer, der kan blive skadet ved fødsel. Det kan både dreje sig om skader på fascie, levatormuskulaturet og sphincter, men det kan også være skader på nerver og iskæmiske skader forårsaget af det langvarige pres og udspiling af introitus. Wael Agur gjorde os opmærksomme på, at N. Pudendus kun forsyner de 2 forreste dele af levator ani og ikke den bagerste, hvilket er overraskende for os, men som kan forklare nogle tilfælde vi møder i daglig praksis.<br /> Undersøgelser viser, at 15-35% af vaginalt fødende kvinder får påvist levator skader, som senere i livet er en stor risikofaktor for bækkenbunds-dysfunktioner. De største risici for inkontinens ses ved inkontinens i graviditet, hypermobil blærehals, forlænget presseperiode, stort barn (over 4 kg.), malpostition af hovedet og instrumentel forløsning. Klip (episiotomi) kan ikke forebygge disse skader. Kvinder, som ikke har nogle symptomer i graviditeten, og som får lavet kejsersnit har den laveste risiko for bækkenbundsdysfunktioner, men de undgår ikke nødvendigvis gener som f.eks. inkontinens, hvilket fortæller os, at de forandringer, der sker i graviditeten også har betydning. <br /> Hvis kvinden har fået en skade ved første fødsel, anbefaler man stadig vaginal forløsning, hvis hun ikke har nogle gener efter første fødsel. Forskellige fødestillingers betydning for fødselsskader er ikke undersøgt. <br /> Superviseret før fødselstræning og efter fødselstræning viser sig at være effektiv, især til høj risikogrupperne, men der var ikke nogen langtidseffekt af dette, hvilket betyder, at vi mangler nye undersøgelser, der kan vise noget om motivation og "adherence", (vedholdenhed) ,et udtryk, der blev flittigt brugt på hele kongressen.<br /> Før fødselstræningen viste sig ikke at have nogen negativ effekt på selve fødslen, som nogle ellers tidligere har antaget.</p> <p><em>Siv Mørkved: Evidence for PFMT during pregnancy and after childbirth</em><br /> 7%-67% er inkontinente under graviditeten, 3%-38% er det efter (2-3 mdr.)<br /> Kan træning forebygge? De fleste undersøgelser viser, at det nedsætter urininkontinens, men de forskellige studiers opbygning har indflydelse på resultatet. Sammenligning af studierne vanskeliggøres af forskelligheden i interventioner, træningshyppighed og intensitet.<br /> Siv Mørkved opsumerer, ud fra egne studier, at jo mere intensivt program, jo bedre effekt, men det er vigtigt med opfølgning. Man skal træne mindst 3x10, maximale knib, 3x om ugen, men gerne hver dag. Man får gode resultater i forhold til urininkontinens, men også i forhold til en kortere presseperiode og færre klip. 6 år efter, er der dog ingen væsentlig forskel på træningsgruppe og kontrolgruppe, på nær hvad angår spørgsmålet om sex, som er bedre i træningsgruppen. Dog var kontrolgruppen 1 år efter projektet informeret om træningen og de gode resultater, hvilket gjorde, at mange her var begyndt at træne.<br /> Vi kan opfordre til at læse disse 2 undersøgelser: <br /> Mørkved s, Bø K, Shei B, Salvesen KA. Pelvlic floor muscle training during pregnancy to prevent urinary incontinence - a single blind randomiser controlled trial. Obstet Gynecol 2003; 101: 313-19<br /> Bø K, Hagen RH, Kvarstein B, Jørgensen J, Larsen S. Pelvic floor muscles for exercise for treatment of urinary incontinence: Effects of two different degrees of pelvic floor muscles exercises. Neurourol Urodyn 1990; 9:489-502</p> <p><em>Kari Bø: Which women exercise the pelvic floor muscles during pregnancy and after childbirth?</em><br /> Kari starter med at pointere, at bækkenbundtræning hjælper mod urininkontinens, både i graviditeten og bagefter. Men vi mangler, at informere vores gravide om vigtigheden af dette og at spørge ind til, om de forstår det. I en undersøgelse, som hun referer til, angiver hun, at 47 % troede ikke selv på, at det hjalp og 39% forstod det ikke. Så når vi møder pt., skal vi som udgangspunkt vide, at de ikke er motiveret for den type træning, men gravide kvinder er dog generelt nemmere at motivere for livsstilsændringer, og det skal vi benytte os af.</p> <p><em>Siv Mørkved: Adherence strategies in promotion of PFMT during pregnancy and after childbirth.</em><br /> Igen møder vi "adherence", som Siv oversætter til at pt. følger en instruktion på en given behandling. Vi kan tale ud fra 5 modeller, men de er enige om vigtigheden af viden og fakta omkring pt.s helbred,pt. skal føle sig som noget vigtigt og individuelt, pt’s tro på deres evne til at gennemføre det, samt at de kan se sig selv som "normale i forhold til deres social-gruppe. Det er godt at vide, for både pt. og terapeuten, at pt. vil bevæge sig frem og tilbage i processen. Vigtigt med motiverende samtaler, åbne spørgsmål, kendskab til forskellige modeller.<br /> <em><br /> Bary Berghmans, Netherlands: Challenges in development and implementation of clinical guidelines</em>.<br /> Hvorfor er det godt med guidelines? Guidelines er systematiske, udarbejdet ud fra de bedste evidensbaserede og rekommanderede undersøgelser og udvalgt af eksperter indenfor området. Det støtter klinikeren og pt. i at vælge de rigtige interventioner og i at evaluere dem bagefter.</p> <p><strong><br /> W13: Facilitating behavioural change and treatment adherence: theory and skills to support the success of conservative interventions for incontinence.</strong><br /> <em>Jean Hay-Smith, New Zealand<br /> Kathy Burgio, United States<br /> Dianne Alewijnse, Netherlands</em><br /> Adherence = overholdelse/tilslutning/vedholdenhed. En workshop omkring, hvordan vi som professionel kan hjælpe patienterne til bedst muligt at genoptage og vedblive med at gennemføre deres behandling. <br /> Oplæget var at vi som sundheds-professionel personale ved at a) vi har ikke data om en langtids-efffekt af behandlingen, b) den data, vi har, fortæller os at resultaterne af behandlingen over tid mindskes og vedholdenheden ligeledes mindskes.<br /> Workshoppen handlede derfor om hvordan vi som fysioterapeuter kan udvikle færdigheder til at opretholde patienternes adherence af behandlingen. <br /> Emnerne var adfærds (ændrings) terapi, sygdomsopfattelse, patient uddannelse og kommunikation.</p> <p><em>Kathryn L. Burgio, PhD. USA</em><br /> Kathy talte om teorien og udførelsen af Behavioural terapi. Som terapeuter indenfor PFMT sidder vi inde med en masse information og vejledning, vi gerne vil give videre til patienterne. Som oftest synes vi, at vores information og vejledning bør ændre pt.s adfærd. Ligesom vi synes, at når de ved hvad konsekvensen er, så må de da ændre adfærd........<br /> Men sådanne spiller klaveret jo ikke.......<br /> Vi får iflg. Kathy kun en ny adfærd fra patienterne, hvis der er et positivt resultat, og de er i stand til at udføre det, vi beder dem om.<br /> Som første skridt på vejen, så kræver det et godt behandler/patient forhold fuld af tillid. Dernæst skal behandling tilpasses den enkelte patient (ikke noget nyt i det), men vi skal hjælpe dem med at finde ud af "shaping", hvordan de kommer fra A til B selv. Huske at patienternes læringskurve går op & ned. Det tager tid, da det er en livsstils-ændring. Der skal lægges vægt på, hvorfor de skal gøre det og ikke kun hvordan.... Det bør integreres i hverdags-aktiviteter. Kathryn kom med dette eksempel fra hende selv ” I have lumbal back pain. Every day before I go to work I have to do my back execises otherwise it goes wrong. To get this incorporated into my daily life I went back into my house everytime I forgot. So now it is just a part of my daily routine” <br /> Dette synes jeg illustrere hvor svært denne form for terapi egentlig er.</p> <p> </p> <p><em>Jean Hay-Smith. PhD, Physiotherapist. New Zealand</em><br /> Det jeg bed mærke i ved hendes fremlæggelse var hvordan kvinders Illness perception egentlig er og at der findes redskaber til at arbejde med dette, nemlig IPQ (Illness Perceptions Quistionnaire). Hvis I vil vide mere søg på Illness Perception Quistionnaire Website. Jeg synes det giver stof til eftertanke og samtidig er den afprøvet på flere forskellige patient grupper; bla. Diabetes og RA.</p> <p><em>Dianne Alewijse, PhD. The Netherlands.</em><br /> Her har jeg vist sovet lidt i timen....<br /> Men fik det med, at det er vigtig med en protokol/tjekliste for os fysioterapeuter, det gavner/bedre vores behandling.....</p> <p><em>Pauline Chiarelli, PhD. Australia.</em><br /> Pauline forelæsning hænget meget godt i tråd med Kathy’s. <br /> En VIGTIG udtalelse: ” Det er hvad de tror de kan og ikke hvad du tror de kan...” Pt. skal selv komme med råd/øvelser. Adherence er at gå skridtet videre i forhold til åben/lukkede spørgsmål. Opsummering og refleksion.<br /> Hendes forslag at arbejde ud fra er C.H.A.N.G.E.<br /> Check – hvad tror patienten og hvad ved hun allerede<br /> Hear – hvad pt. fortæller<br /> Avoide – at give råd der ikke er belæg for<br /> Note- hvad patienten prioriterer i forhold til forandring. Samt selvtilliden til at opnå det. Hvor klar er pt. til at gå i gang med at løse problemet (kan testes på en readyness to learn scale)<br /> Give- feedbak/gode råd når pt. siger, at det er ok.<br /> End- med en opsummering og give pt. næste tid.<br /> <u>VIGTIGT: tage små skridt fra start.</u><br /> Hvis I vil vide mere anbefalede hun at læse: Miller, W.R., & Rollnick, S. (2002). Motivational interviewing: Preparing people for change. New Yourk: Guilford Press.<br /> <a href="http://www.motivationalinterview.org">www.motivationalinterview.org</a></p> <p><strong><br /> W16 Pain and the pelvic floor muscles in patients with lower urinary tract symptoms: challenges in diagnosis and treatment’</strong><br /> <em>Tilemachos Kavvadias, Switzerland</em><br /> WHO oplyser, at omkring 39% af den kvindelige befolkning rapporterer underlivssmerter, altid, ofte eller indimellem. 15-20% oplyser, at de har haft underlivssmerter i mere end 1 år, og 61% af dem ved ikke hvorfor. Underlivssmerter har ofte sammenhæng med Lower Urinary Tract Symptoms (LUTS) og vice versa. Diagnoser, der bliver stillet, er ofte svage, lavet ud fra eksklusionskriterier. Kvinder med LUTS angiver smerter mange steder: blærehals, blære, vagina, introitus, levator-muskel smerter, piriformis, coccygeus, obturatorius internus, samt i lår og baller. Det skønnes, at op til 43% af kvinder med voiding and storage bladder symptoms også har smerter. og 63-93% af kvinder med kroniske underlivssmerter rapporter LUTS.<br /> Det skønnes, at ved smerter i mere end 3 måneder, påvirkes det sensibiliteten i bækkenbunden, således at pt. nemmere oplever smerter i bækkenbunden ved berøring. Manuel terapi af bækkenbundens trigger punkter i 8-12 uger, 1-2 gange om ugen, reducerer smerter ved interstitiel cystit.<br /> Vi kan anbefale at læse ICS´s definitioner på underlivssmerter, find dem på deres hjemmeside. Derudover følgende undersøgelse: Weiss J, (2001) Pelvic floor myofascial trigger points: manuel therapy for interstitial cystitis and the urgency-frequency syndrom. J Urolog 166: 2226-31</p> <p><em>Kaven Baessler, Germany</em><br /> Kaven fortæller om, at det ved undersøgelse er vigtigt at forsøge at bruge standardiserede og anerkendte spørgeskemaer, gerne valide. Her er de 5, hun nævner: Interstitial Cystitis Symptom Index (ICSI), Interstitial Cystitis Problem Index (ICPI), Pelvic Pain and Urgency/Frequency (PUF) Symptom Scale, McGill Pain Questionnaire (MPQ) og Visuel Analogue Scales. Men samtidig nævner hun også, at ingen af dem opfylder alle vores behov, bla. kunne det være godt med et 2-3 dimensionelt kropsskema (f. eks. Jerry Hersch Body Chart).</p> <p><em>Helena Frawley, Australien</em><br /> Ved undersøgelse af pt.; start med et validt spørgeskema og dernæst få pt.s historie. Brug motiverende interview teknik og kom omkring hele pt. Fokuser på smertehistorie generelt og dernæst også smerter i pelvis. Er det kroniske smerter? Er der centrale faktorer eller perifere faktorer? Spor den mekanisme, der frembringer smerterne.<br /> Hvem har gavn af at blive henvist til fysioterapi? <br /> Beth Shelly, amerikansk fysioterapeut, har udarbejdet, specielt til læger, en lille video, hvor hun viser 3 test (P4, Palpation, Patrick Fabere), der kan afgøre dette. Hvis en af disse test er positive, så vil de have gavn af henvisning til fysioterapeut. Se links. www.bethshelly.com <br /> Der blev præsenteret en meget detaljeret gennemgang af en undersøgelse af en underlivssmertept., som er for omfattende at beskrive her. Af nyheder for os skal nævnes, at Helena F laver en 3 deling af undersøgelse for smerter og tonus, først ved introitus, dernæst det perinale lag og til sidst levator-laget. Derudover vurderes muskeltonus ud fra 3 komponenter, normale hviletonus, normale kontraktile tonus og normal relaxation tonus. Hvis man har øget tonus, kan det være svært at finde triggerpoints.</p> <p><em>Tilemachos Kavvadias , Switzerland</em><br /> Her startes igen med at bekræfte, at der er et overlap i grupperne med voiding symtoms, storage symptoms og pelvic pain. Af behandlingsmuligheder nævnes her: sacral nerve stimulation, tibialis anterior nerve stimulation, injektionsbehandlinger intravesicalt, tabletbehandling, botox, magnetstimulation, laser og fysioterapi
.</p> <p><strong><br /> EC31: State of the art pelvic floor muscle assessment – which tool should we use?</strong><br /> <em>Dynamic Palpation Maeve Whelan, Ireland</em><br /> Selv om vi som fysioterapeuter får flere og flere redskaber til at undersøge bækkenbundsfunktionen, så er det stadig de digitale vaginale palpation, der kan give os de bedste svar på, hvor de ”loaded areas are”. Dynamisk palpation er ikke bare et redskab til at måle bækkenbundens styrke med, men også til at sammenligne den afspændte bækkenbund med den kontrahererede bækkenbund. Palpationen har en hel række fordele, som man ikke kan opnå ved ultralyd, MR eller lignende, f.eks. kan du lokalisere smerte, hypertoni, differentiere mellem højre og venstre side og lokalisere defekter. Der er også ulemper ved palpationen, der kan betyde at vi får forkerte/forskellige resultater, f. eks. manglende inter-tester realibilitet, afhængig af erfaring hos fysioterapeuten. Andre forhold der blev nævnt til overvejelse var; <br /> Det er kun en værdi for evaluering af løft og knib - der hvor vi placerer fingeren! Palperer vi med en eller to fingre? Bruger vi den dominante hånds finger i begge sider, eller øver vi at palpere med venstre også? Hvor lang er undersøgerens finger? Variation i hiatus´s størrelse på kvinderne? Hvor hårdt trykker vi? <br /> Noget nyt for os var, at Maeve altid først undersøger den forreste del af m. levator ani derefter i dybden.<br /> I undersøgelser varierer palpationsmetoderne, faktisk findes der 40 beskrevne palpationsmetoder. Maeve informerer om de forskellige palpationsmålemetoders styrker og svagheder. Konklusionen er, at der ikke er en perfekt palpation eller skala.<br /> <a href="http://www.incontinet.com">www.incontinet.com</a> : her er gode billeder ift. palpation</p> <p><em>Manometry, electromyography and dynamometry Melanie Morin, Canada</em><br /> Melanie redegør for 3 redskaber til undersøgelse af bækkenbunden; manometer/perinometer, dynanometer og EMG.<br /> I forhold til måling med EMG skal man være opmærksom på, at det der måles er fyring – den elektriske aktivitet i musklen og ikke hypertrofi. Ved træning vil man nå et vist punkt, hvor forbedring ikke længere kan måles. Selvom muskelfylden/styrken øges er der en grænse for hvor meget fyringen kan forbedres.</p> <p><em>Ultrasound Judith Thompson, Australien</em><br /> For fysioterapeuten er brug af ultralydsscanning ret nyt. Ultralydsscanning kan bruges til at undersøge det voluntære og det funktionelle knib. Ultralyd er; non-invasivt eller minimal invasivt, god biofeedback, kan anvendes til mænd, kvinder og børn og til dem hvor vaginal undersøgelse ikke er passende/muligt, eks. børn og ptt. der har været udsat for sexuelt misbrug. Ultralydsscanning er mere præcist end digital palpationsundersøgelse. Man kan visualisere hvordan den støttende funktion fungerer, se reflekskontraktionen og genindlære denne.<br /> Eneste krav til pt. er at de kan have en rimelig mængde urin i blæren.<br /> Det kan være svært at anvende ved ptt. med meget arvæv i abdomen.<br /> Man supplerer altid med vaginal digital palpation, da du får værdier på eks. smerte, styrke og tonus som du ikke kan få ved ultralyd.<br /> Hjemmeside der bliver anbefalet: <a href="http://www.pelvicfloorfirst.au">www.pelvicfloorfirst.au</a>-</p> <p><br /> <strong>W37: Dynamic rehabilitative ultrasound for pelvic floor disorders – Introduction in techniques and hands-on-workshop</strong><br /> <em>Baerbel Junginger ,Germany
<br /> Kaven Baessler , Germany</em><br /> Denne workshop omhandlede “genoptrænende ultralydsscanning” ift. bækkenbundsproblemer (pelvic floor disorders), introduktion i teknikker og praktisk øvelse.<br /> Målet med ultralydsscanning er en direkte og visuel evaluering af en bækkenbundskontraktion og -afspænding som også kan betegnes som ”en elevering og en sænkning af blærehalsen”. <br /> Undersøgelser har vist at ”motorlearning” med selektive muskelkontraktioner under ultralydsvejledt scanning fører til hurtigere og bedre resultater (i udførelse, styrke, repeatability)<br /> ( In Van et. Al`study)<br /> I workshoppen øvede vi ultralyds-scanning<br /> - på abdomen med henblik på at visualisere og evaluere m. transversus abdominus, int. og ext. obliques<br /> - suprapubic (abdominal) for at evaluere blærens og bækkenbundens bevægelser<br /> - perineal (translabinal) for at evaluere blærehalsens samt m. puborectalis bevægelser<br /> Alle undersøgelser/evalueringer udføres i forbindelse med knib-slip, hoste, bugpresse og andre funktionelle opgaver. At scanne både abdominalt og perinealt kan give et billede af bækkenbundens synergi med abdominalmuskulaturen.<br /> Målet er at patienten lærer ”pre-programming” dvs. udføre en bækkenbundskontraktion, der understøtter blærehalsen, og at den fastholdes under vejrtrækning, hoste, funktionelle opgaver mm. ( pre-kontraktion) Samtidig med co-aktivering af tr.abd. hvor de indre og ydre skrå mavemuskler elimineres, således at det intraabdominale pressure ikke øges uhensigtsmæssigt. <br /> Blærehalsens elevation og støtte er vigtig i forbindelse med bækkenbundstræning, da den understøtter kontinens. Det er vist at kvinder med inkontinens i forbindelse med funktioner har manglende eller forsinkede pre-kontraktioner, hvilket betyder manglende støtte af blærehalsen. På bækkenbundshold kan vi ikke vide om pt. I forbindelse med træning virkelig eleverer blærehalsen, hvilket iflg. underviserne gør at holdtræning ikke altid er optimalt.<br /> Ved hjælp af ultralydsscanningen kan vi hjælpe patienten til at genindlære pre- kontraktion og co- kontraktion, hvor blærehalsen eleveres og støttes og det intraabdominale pres ikke øges uhensigtsmæssigt.<br /> Undersøgelse (Kaven Baessler og Baerbel Junginger) har vist at et sub.max knib på 25-50 % af max. knib er nok til, at elevere og støtte blærehalsen i forbindelse med hoste mm. Knib med større styrke fører ikke til yderligere elevering af blærehalsen, tværtimod øges det intraabdominale tryk ved et max. knib svarende til et nys eller moderat hoste.<br /> Derfor mener de 2 undervisere, at bækkenbundsrehabilitering udelukkende handler om genindlæring af funktionelle submax. prekontraktioner, og ikke livslang træning og/eller øvelsesprogrammer. Derfor er det også nødvendigt med en follow-up part.<br /> Det var en spændende workshop, specielt da vi var praktiske, men også fordi vi lige havde været til Kari Bø’s bækkenbundstræning hvor max knib, holdtræning og øvelsesprogrammer, er hovedingredienserne i træningen, og nu var fokus sub.max funktionelle prekontraktioner og ingen ”programmer”. <br /> Det var i starten svært at tyde billederne, men blev overraskende hurtigt nemmere. Det kan være en ulempe, at undersøgelsen kræver en fyldt blære, og med stress og urgeinkontinente patienter, vil det for nogle være et problem at ”holde sig”. Det blev understreget igen at ultralydsscanning altid suppleres med digital palpation ift. at evaluering af smerte, muskeltonus mm.<br /> Hjemkommet igen har vi i Skejby forhørt os ved vores gynækologer for at høre, om det var muligt at låne et ultralydsapparat, hvilket godt kan lade sig gøre, så inden længe håber vi, at vi kan øve os med det og begynde at bruge det på patienter.</p> <p><br /> <strong>W 38: Pelvic Floor Anatomy & Function: Several Muscles & Several Functions</strong><br /> På denne workshop blev der redegjort for kontroverser vedrørende bækkenbundens anatomi, innervation og funktion. Der blev diskuteret livligt med og mellem foredragsholderne samt<br /> fremvist mange MRI og 3D- ultralydsbilleder for at støtte argumentationen.<br /> Af interessante fremlæggelser kan nævnes:</p> <p><em>Hans Peter Dietz, MD</em><br /> Ved en fødsel belastes bækkenbunden med 300 – 400 %, og normalt vil en muskel briste ved en belastning på 150-160 %. De fleste kvinder går i stykker under de første 5-10 min., hvor hovedet trænger igennem. Da en fødsel i gennemsnit varer 7-8 tim., er der tid til at bruge fødselsdilatatorer – hvilket bør overvejes.<br /> <br /> <em>Chris Constantinou, PhD</em><br /> Det reflektoriske tryk på urethra, er større end man voluntært kan skabe.<br /> <br /> <em>Ravinder K. Mittal, MD</em><br /> - Man har sagt, at den externe sphincter ani består af tre lag: det subcutane, den superficielle del og den dybe del. Der bliver fremlagt en teori om og argumenteret for, at der kun findes et subcutant og et superficiellt lag, den dybe del er m. puborectalis.<br /> - Der fremlægges også en teori om, at den ext. anale sphincter ikke er cirkulær, men har en sløjfeform, hvor de forreste fibre mod perineum stråler sammen med mm. transversus perinei på os pubis rami.<br /> - Nye studier viser, at m. puborectalis udover at skabe den anorektale vinkel, også er med til  at lukke den øvre halvdel af analkanalen (m. sphincter ani lukker nedre halvdel) dvs. musklen varetager kontinensfunktionen i både analkanalen og urethra.<br /> - M. levator ani har 2 funktioner: constrictor og elevator. Studier viser at constrictor-funktionen varetages af m. puborectalis, og elevator-funktionen varetages sandsyndligvis af m. ileococcygeus.</p> http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Artikler/Motion-giver-gravide-farre-smerter/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Artikler/Motion-giver-gravide-farre-smerter/ ......det er der intet nyt i for fysioterapeuter, men nu er der lavet et pilotprojekt der støtter op om dette. Sammen med Gigtforeningen og Randers Kommune har Regionshospitalet Randers lavet en forsøgsordning kaldet 'Mor i Bevægelse'. Wed, 16 Nov 2011 22:02:00 GMT <h4><em>Af Af Simone Hansen og Nicole Nordin, 24timer<br /> Kilde: Projekt 'Mor i bevægelse'</em></h4> <p>Det er vigtigt for gravide at motionere, og nu viser et pilotprojekt tilmed, at det også kan mindske smerter under graviditeten. Men mange kvinder bliver nervøse og skærer ned på træningen, når de er gravide, fortæller jordemødre og sygeplejerske</p> <p>Kan det være farligt at spæne derudad, til sveden hagler ned ad panden på løbebåndet? Give den fuld gas på motionscyklen? Og løfte tunge vægte? Det bliver kvinder ofte usikre på, når de bliver gravide, og derfor får de ikke motioneret.</p> <p>Men en god løbetur, hvor pulsen kommer op, og man får sved på panden, er givet godt ud for gravide. Man kan nemlig styrke sin fysiske og psykiske tilstand og ikke mindst afhjælpe smerter.</p> <p>»Man får færre smerter under graviditeten ved at motionere. Det afhjælper blandt andet smerter i bækkenet og i lænden,« fortæller oversygeplejerske Nina Søndergaard fra gynækologisk og obstetrisk afdeling på Regionshospitalet Randers.</p> <p>Sammen med Gigtforeningen og Randers Kommune har Regionshospitalet Randers lavet en forsøgsordning kaldet 'Mor i Bevægelse'.</p> <p>Her blev fysisk inaktive gravide kvinder tilbudt træning, en skridttæller samt råd og vejledning både under graviditeten og i barselsperioden. Formålet var at få dem til at motionere og se på de positive effekter af træningen.</p> <p>45 procent af de kvinder, der var med i testgruppen undgik smerter og ubehag i lænden, hvorimod kun 24 procent af kontrolgruppen (en gruppe af inaktive gravide, der stod uden for projektet, red.) undgik smerter og ubehag.</p> <p>»Det er en stor reduktion, og det er positivt, da utrolig mange kvinder lider af rygsmerter under graviditeten,« fortæller Hanne Hegaard, der er jordemoder og ph.d. i Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed på Rigshospitalet.</p> <p>For nogle år siden var Sundhedsstyrelsen ude at anbefale gravide kvinder at dyrke motion mindst en halv time om dagen. Men ifølge Hanne Hegaard er det svært at få de inaktive gravide til at røre sig mere. Mange gravide bliver desuden utrygge og ved ikke, hvordan de skal motionere - og om de må dyrke den sport, de dyrkede, før de blev gravide.</p> <p><strong>Styrk hele kroppen</strong><br /> Jean Vennestrøm er ph.d. i grundbiologi og forfatter til bogen 'Træning & Graviditet'. Hun er ikke overrasket over resultaterne fra Randers og er enig i, at motion for gravide er meget vigtigt.</p> <p>»Det er vigtigt, at man får styrket hele kroppen. Alt fra ryg-øvelser, over mavetræning og til de rigtig vigtige bækkenbundsøvelser. Jeg vil faktisk næsten sige, at styrketræningen er vigtigere end at få konditionstrænet. Fordi det kan afhjælpe smerter i blandt andet ryg og bækken,« siger hun.</p> <p>Jean Vennestrøm understreger dog, at kvinder, der forinden graviditeten ikke har været særlig aktive, kan få meget ud af blot at cykle og gå nogle ture.</p> <p><strong>En overset faktor</strong><br /> Motion er desuden en faktor, der let bliver overset på hospitalerne, fordi læger og jordemødre har travlt med at informere de gravide om andre risikofaktorer, mener Nina Søndergaard.</p> <p>»Vi er rigtig opmærksomme på at fortælle kvinderne om den rigtige kost, og hvordan det er skadeligt at ryge og drikke alkohol. Og derfor husker vi ikke altid at fortælle dem, at det også er vigtigt at gå en tur og få motioneret,« siger hun.</p> <p>Noget af det, der kunne få de gravide kvinder fra Randers i træningstøjet, var blandt andet muligheden for at motionere med andre gravide, og at der var både jordemødre og fysioterapeuter til stede omkring træningen.</p> <p>»Det har hjulpet dem, at det er fagfolk som fysioterapeuter, de træner med. De fortæller, at de har større tiltro til dem end til en eller anden flot fyr i fitnesscentret,« forklarer Nina Søndergaard.</p> <p>Projektordningen kostede 631.000 kroner, men det er en billig pris at betale, mener Hanne Hegaard.</p> <p>»Man kan diskutere, om vi har råd til at lade være. Jeg ser det som hjælp til selvhjælp, og vi får nogle meget mere velfungerende kvinder ud af det, både fysisk, psykisk og socialt,« fastslår hun.</p> <p>Gigtforeningen håber, at andre kommuner vil tage konceptet til sig.<br /> <br /> <strong>Gener i graviditeten</strong> <br /> Et svensk studie fra 2005 viste, at 72 procent af alle gravide havde smerter relateret til bækken og lænd under graviditeten.<br /> En undersøgelse fra 2010 viser, at to ud af tre gravide kvinder var sygemeldt ud over de sidste fire uger inden fødslen. Gennemsnitsfraværet var på 48 dage.<br /> Der har længe været en udbredt myte om, at træning for gravide skulle øge risikoen for for tidlig fødsel. Man det er en myte, der er blevet manet til jorden af forskellige undersøgelser.<br /> <em>Kilde: Projekt 'Mor i bevægelse' og Beskæftigelsesministeriet</em></p> <p><strong>Projektet 'mor i bevægelse' </strong><br /> 55 procent af kvinderne, der deltog i projektet 'Mor i bevægelse', havde smerter og ubehag i nedre ryg undervejs i graviditeten. I kontrolgruppen (inaktive gravide, der stod uden for projektet, red.) var tallet 76 procent.<br /> Fem måneder efter fødslen angav 55 procent af kvinderne i testgruppen, at de havde nået den samme eller lavere vægt end den, de havde før fødslen. 34 procent i kontrolgruppen oplevede det samme.<br /> Mens 34 procent af kvinderne i testgruppen blev sygemeldt af deres læge under graviditeten, blev 66 procent af kvinderne i kontrolgruppen det.</p> <p> </p> http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Referater-fra-legatmodtagere/Referat-fra-legatansoger/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Referater-fra-legatmodtagere/Referat-fra-legatansoger/ Af Hanne Ryttergaard, Fysioterapeut og uroterapeut.<br/><br/> Tue, 01 Nov 2011 14:30:00 GMT <p>Jeg siger tak for den økonomiske opbakning til min uddannelse. Jeg har modtaget 3000kr i støtte. Jeg har deltaget på hold 6, basis klinisk sexologi i perioden september 2010 til juli 2011. <br /> Min afslutningsopgave handlede om Kroniske smerter, fysioterapi og seksualitet. Nedenfor har jeg beskrevet mit uddannelsesforløb som det ses på foreningens hjemmeside. Jeg kan varmt anbefale alle fysioterapeuter der arbejder med gynækologiske og obstetriske problemstillinger at deltage på basis uddannelsen. <br /> Får man så ”blod på tanden” til at fortsætte på rådgiver uddannelsen, som er del 2 i uddannelses forløbet, så er det bare at spare sammen. Jeg har så megen glæde af min basis uddannelse i mit daglige virke som indehaver af Kontinensklinikken i Roskilde, at jeg vil opfordre andre til at overveje muligheden for en sexologisk overbygning på jeres gynækologiske uddannelse. <br /> Har dette vagt din interesse så se mere på: <a href="http://www.klinisksexologi.dk ">www.klinisksexologi.dk </a><br /> <strong><br /> Uddannelse til sexolog: </strong><br /> For at blive optaget på uddannelsen skal du være i gang med - eller have afsluttet - en mellemlang eller lang videregående uddannelsen. <br /> <br /> <strong>Mål med uddannelsen:</strong><br /> • Kendskab til og forståelse af menneskets seksualitet og seksuelle udtryksformer<br /> • Kendskab til og forståelse af seksuelle begreber og kønsroller inden for forskellige kulturer, samfund og orienteringer<br /> • Evnen til kritisk og etisk at vurdere de forskellige seksuelle udtryk<br /> • Erhvervelse af et grundlæggende kendskab, der kan bruges i de videre studier inden for sexologisk rådgivning, terapi, undervisning og/eller forskning.<br /> <br /> <strong>Indhold i uddannelsen: </strong><br /> • Menneskets seksualitet i dens historiske, kulturelle, sociologiske og religiøse kontekst.<br /> • Grundlæggende begreber og etik inden for sexologi og i den kliniske sexologi<br /> • Reproduktion og seksuelt velvære <br /> • Seksuel udvikling (herunder medicinske, sociale og psykologiske aspekter)<br /> • Seksuel anatomi og fysiologi<br /> • Seksualiteten i et livsforløb<br /> • Mandlig og kvindelig seksualitet, kønsroller<br /> • Kropsbevidsthed, sensualitet, erotik og kærlighed<br /> • Seksuel identitet og orientering<br /> • Seksuel mangfoldighed<br /> • Seksuel chikane og misbrug<br /> • Seksualiteten i medierne og kommerciel sex .<br /> <br /> <strong>Varighed af uddannelsen:</strong><br /> Et år på halv tid (i alt 800 timer). Studiet er designet for folk med en fuldtidsstilling. </p> <p><strong>Undervisning</strong><br /> Med lærer: 200 timer (5 point)<br /> Uden lærer 400 timer (10 point), heraf 200 timers gruppearbejde og litteraturstudier. </p> <p><strong>Målgruppe</strong><br /> Studerende på universitetsniveau og/eller studerende/professionelle inden for social- og sundhedssektoren eller uddannelsessektoren.<br /> Uddannelsen retter sig mod en bred målgruppe dels inden for det sociale-, pædagogiske- og sundhedsprofessionelle område - eksempelvis læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordmødre, ergoterapeuter, socialrådgivere, pædagoger, lærere, kiropraktorer, antropologer, sociologer, filosoffer og teologer. <br /> <strong><br /> Uddannelsesforløb:</strong><br /> Uddannelsesforløbet består af 6 moduler tilrettelagt som internat fra torsdag til lørdag. <br /> <strong><br /> Pris:</strong><br /> Basisuddannelsen udbydes med deltagerbetaling, og prisen for basisuddannelsen vil beløbe sig til ca. 40.000 kr. pr. person inkl. kost og logi.<br /> Herudover påregnes udgifter til litteratur.<br /> Uddannelsen er ikke SU-berettiget. <br /> <strong><br /> Litteratur: </strong><br /> 2000 sider. Hovedsageligt faglitteratur, herunder lærebøger, videnskabelige artikler og anden relevant litteratur. <br /> <br /> <strong>Afsluttende opgave:</strong><br /> 200 timer (5 point). Den afsluttende opgave kan være en mundtlig eller en skriftlig præsentation, brochure eller video. </p> http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Referater-fra-legatmodtagere/Referat-fra-legatansogere/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Referater-fra-legatmodtagere/Referat-fra-legatansogere/ Af Anja Ussing, fysioterapeut Hvidovre Hospital.<br/> Tue, 01 Nov 2011 14:00:00 GMT <p>Fra d. 28. august til d. 2. september 2011 var jeg i Glasgow til Annual Meeting of the International Continence Society ICS. <br /> Jeg vendte hjem med hovedet fyldt af præsentationer, posters og workshops, og vil her nøjes med at referere fra to fremlæggelser. <br /> En af de ting der gjorde indtryk på mig var en posterpræsentation af en svensk spørgeskemaundersøgelse omhandlende hvordan urininkontinens og urgency blandt kvinder påvirker seksuallivet hos kvinderne og deres partnere. 99 par indgik i studiet.<br /> 42% af kvinderne i studiet angiver at urininkontinens og urgency har negativ effekt på deres seksualliv, mens kun 22% af mændene angiver at partnerens inkontinens påvirker seksuallivet negativt. <br /> Ca. halvdelen af de adspurgte kvinder er nervøse for inkontinens under seksuel aktivitet, mens kun 6 % af mændene deler bekymringen om at kvinden skal lække urin. Af de 40% af kvinderne der oplever urininkontinens under seksuel aktivitet angiver 32% at det er et problem, mens kun 8 % af mændene oplever deres partners inkontinens under seksuel aktivitet som et problem.<br /> Studiet viser hvad vi allerede var klar over fra klinikken: at urininkontinens for mange kvinder påvirker seksuallivet negativt. Det er dog tankevækkende at påvirkningen for deres mandlige partnere er langt mindre. Halvdelen af de mænd der danner par med en kvinde der har urinlækage under seksuel aktivitet, er slet ikke klar over at kvinden lækker og kun 8 % af de mænd der ved hun lækker, anser det for et problem. Studiet bekræfter også hvor vigtigt det er at vi som behandlere er åbne overfor at tale om påvirkningerne af seksuallivet med vores inkontinente patienter.</p> <p>Fra søndagens Round Tabel blandt fysioterapeuter vil jeg fremhæve følgende præsentation: ”Rectal ballontraining as add-on therapy to PFM(pelvic floor muscle) training in adults with fecal incontinence”<br /> En hollandsk gruppe har udført et randomiseret, kontrolleret studie hvor de sammenligner effekten af bækkenbundstræning (BBT) alene og bækkenbundstræning kombineret med rectalballontræning (RBT) til behandling af fækal inkontinens blandt voksne. 80 patienter blev randomiseret til enten BBT eller BBT kombineret med RBT og modtog 12 træningssessioner over 9 uger.<br /> Ved ballontræningen anvendes en ballon i rectum som fyldes langsomt med luft.<br /> Formålet med ballontræningen var at reducere den sensoriske tærskelværdi hos patienter med passiv fækalinkontinens. Når patienter med nedsat sensibilitet i rectum, bliver i stand til at mærke en mindre grad af fyldning af rectum, får de et tidligere varsel af at der er afføring i endetarmen og den forestående defækation. Patienter med hypersensitiv rectum dvs. lav tolerabel maximale grad af fyldning af rectum (urge inkontinens) blev trænet i at tolerere støre og større grad af fyldning af rectum. Ballontræningen tog også sigte mod koordinationstræning, patienterne blev trænet i maximale voluntære kontraktioner af den eksterne anale sphincter i respons til fyldning af rectum. <br /> Tilføjelsen af RBT til BBT resulterede ikke i et signifikant bedre resultat i forhold til reduktion af Vaisey scoren blandt patienterne. Overordnet opnåede 50 % af alle patienterne på tværs af grupperne en reduktion af Vaizey scoren med mindst 5 point. <br /> Til trods for at det ikke lykkedes for forskergruppen at påvise en signifikant bedre effekt af RBT kombineret med BBT, i forhold til deres primære resultatmål (reduktion af Vaizeyscoren) mener gruppen alligevel at ballontræning for nogle patienter kan være et nyttigt redskab idet flere sekundære resultatmål viste signifikante forskelle i favør af ballontræningen. <br /> De sekundære resultatmål der viste signifikant effekt til fordel for RBT gruppen var bl.a. underkategorien ”livsstil” fra FIQL (fecal incontinence quality of life) og patientens overordnede oplevelse af forbedring (Global perciceived effect) og forbedring af den maximale tålte fyldning af rectum målt ved anal fysiologisk undersøgelse. Forskergruppen anbefaler på denne baggrund at ballontræning kan bruges som ”Add-on therapy” til bækkenbundstræning ved behandling af fækalinkotinens, men at fremtidig forskning må afdække hvilke grupper der har størst gavn af ballontræningen.</p> <p>Til sidst vil jeg lige anbefale de workshops som det er mulig at deltage i på de to første kongresdage. Disse workshops er typisk af 3-4 timers varighed og giver god mulighed for at dykke lidt mere koncentreret ned i et enkelt emne. Flere af workshoppene er yderste relevante for fysioterapeuter og fremlægger en tværfaglig tilgang til forskellige problematikker.</p> <p>Min deltagelse i ICS 2011 blev bl.a. muliggjort via Gyn/Obs fagforummets legat på 3000 kr. Mange tak for det!</p> http://www.gynobsgruppen.dk/Moder/Bestyrelsesmode-28oktober-2011/ http://www.gynobsgruppen.dk/Moder/Bestyrelsesmode-28oktober-2011/ Mon, 31 Oct 2011 14:05:00 GMT <p><strong>Referat fra bestyrelsesmøde d.28.10.2011</strong></p> <p><strong>Ordstyrer:</strong> Lise Enemark<br /> <strong>Referent:</strong> Vibeke Colstrup<br /> <strong>Afbud:</strong> Signe Achdam Bennedsen<br /> <strong>Tilstede:</strong> Mette Hansen, Katie Leabourn, Tove Boe, Susanne Høgsberg, Susanne Århus, Ulla Due, Cathrine Stenz.</p> <p><strong>1) </strong>Kliniske retningsliner er i gang med at blive udarbejdet. Det går fint fremad. De hollandske retningslinier skal suppleres med anden litteratur da der er mangler for at det passer til danske forhold.<br /> Deadline i Januar for fremlæggelse af de kliniske retningslinier. Der forventes at implementering sker sammen med DF, Karen Langvad.</p> <p><strong>2) Hjemmesiden</strong><br /> Samlet nyhedsbrev er vedtaget på sidste bestyrelsesmøde i stedet for bladet.<br /> Signe A.B Får lagt de forskellige ”indslag” ind på hjemmesiden.</p> <p><strong>3)</strong> <strong>Kasserer</strong><br /> Det går fint med økonomien.</p> <p><strong>4) Kurser forventes afholdt i 2012</strong></p> <p>Palpationskursus I: ny dato er 3.-5. februar/ 9.-10 marts 2012. Hvidovre.</p> <p>Palpation II: 2 dage palpation, bio feed back, vibration, sidste dag sexologi. Fre 27.4.-søn 29.4.</p> <p>Bækkensmerter v/ Martin Josefsen. Praktisk kursus, behandling af graviditets relaterede bækkensmerter. Dato: 10.- 11.november 2012 Hvidovre.</p> <p>Temadag. Gratis for medlemmer i efteråret 2012. Emne: Sphinter ruptur, Skejby 22.9.2012</p> <p><strong>5) Legatudvalg</strong><br /> Modtager faglige indlæg fra legatmodtagere til at lægge på hjemmesiden.</p> <p><strong>6) Dato for næste møde</strong><br /> Fredag d. 2.3. 2012 kl.14.00 i Århus.</p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p> </p> <p><br />  </p> http://www.gynobsgruppen.dk/Moder/Bestyrelsesmode-1-juni-2011/ http://www.gynobsgruppen.dk/Moder/Bestyrelsesmode-1-juni-2011/ Afbud: Lise Enemark<br/>Resten af bestyrelsen er tilstede.<br/><br/>Ordstyrer: Mette Hansen<br/>Referent: Vibeke Colstrup Mon, 31 Oct 2011 14:03:00 GMT <p><strong>1. Konstituering af bestyrelsen </strong><br /> Formand: Ulla Due<br /> Kasserer: Tove Boe<br /> Sekretær: Lise Enemark<br /> Kursusudvalg: Cathrine Stenz & Susanne Høgsberg Knudsen.<br /> Medlemsregister: Vibeke Colstrup. <br /> Hjemmeside: Signe Achdam Bennedsen<br /> Legatudvalg: Susanne Høgsberg Knudsen & Katie Leabourn, Laila Breum (menigt medlem).<br /> <strong><br /> 2. Formanden</strong><br /> Kliniske retningslinier er kommet i gang. Godt samarbejde med Karen Langvad, DF.<br /> Fremtidigt samarbejde omkring udd med UCSJ. Ved ikke hvad det bringer. Se pkt. 8<br /> <strong><br /> 3. Hjemmeside</strong><br /> Signe været på kursus i webmaster. Planlægning af hjemmesiden ift ingen blad mere. Nyhedsbrev kan tilmeldes via hjemmesiden. Sender første nyhedsbrev ud til de mail adresser vi har fra medlemmerne. Hvilket indhold skal nyhedsbrevet indeholde? Hvor ofte nyhedsbrev?<br /> Der skal være links i nyhedsbrevet til kongresser, artikler. Sende links og oplysninger pr. mail til webmaster, og så samles det til ét nyhedsbrev. Nyhedsbrev 2 gange om året, feb/oktober. Ulla vil gerne tage ansvar for kongresser/medlemskaber i foreninger, Cathrine fysioterapi & sex, Mette Kontinens foreningen, Susanne UI/AI, øvrige byder ind. <br /> Linke til www.cancer.dk<br /> Katie – link til engelske og amerikanske gyn sider.<br /> Linke til IUGA.com<br /> Debatforum – ingen.<br /> Ulla artikel om kommunale tilbud – lægges på hjemmesiden.<br /> Lave måleredskaber på hjemmeside med undersøgelses skemaet o.a<br /> <br /> <strong>4. Blad</strong><br /> På vej, alt på plads.</p> <p><strong>5. Kasserer</strong><br /> Kursus med Barbel Junginger gav overskud.</p> <p><strong>6. Uddannelse med UCSJ<br /> </strong> – Vibeke tager kontakt til Helen Frost som har lagt op til et møde inden sommerferie.<br /> <br /> Temadag: Mandens bækkenbund 10.09.2011 Hvidovre hospital. Kl. 9.30-10,Kl. 10 – 17. GRATIS<br /> Indhold for dagen: Urolog Svend Mortensen kl.10-12.30,<br /> Kl-.13.30-14.30 Jette Steffensen; Skejby sygehus, Prostatektomi og fysioterapeutiske efterbehandling. (2500,- incl kørsel)<br /> kl. 14.45- 16.15 Vibeke Colstrup Prostatektomi & sex og smerter, kl.16.15-17 afsluttende diskussion.</p> <p>Hvad vil vi med vores kurser: kursister klinisk ræsonnering. Vigtigt at klæde kursisterne på til at forholde sig kritisk til det som undervises i på kurser. De skal forholde sig kritisk til den som underviser.</p> <p>Evaluering af Årsmødet: <br /> Ok; gerne en dags opfølgningskursus med Martin Josephsen Feb 2012.</p> <p>Evaluering kursus Barbel Junginger- ultralyd. Det var super!<br /> Evt. ultralydskursus med Christina Sørensen 1 dags kursus 2012.</p> <p>Kursus Feb/ marts 2012 Palpation II 2-dags; palpere og apparater (Bio feed back, elstim,vibration) og ½ dag sexologi.</p> <p>Årsmøde 3.marts 2012, tema/emne? Næste bestyrelsesmøde.<br /> Skal indkaldelse til årsmøde sendes ud pr. post ift vedtægter. ( Tove)</p> <p>Diskussion om palpations kurserne, om hvorvidt vi skal i tale isætte palpation som grænseoverskridende.</p> <p>Forespørgelse om palpationskursus for neuro. Fys – bestyrelsen mener at det kræver hele palpationsudd. Skal have de samme kompetencer som øvrige der behandler underliv.<br /> Vi bør have mere fokus på neurologi og inkontinens på vores kurser.</p> <p>Placering af kurser om lørdagen pga lokaler, uden for arb.tid er argumenterne.</p> <p>Katie foreslår undervisning med Wendy Bower, Vibeke undersøger om UCSJ diplom kursus kunne være en undervisnings mulighed.</p> <p>Bækkensmerte kursus Mulligan, Susanne H undersøger.</p> <p><strong>7. Legatansøgninger</strong><br /> leverer referat til nyhedsbrev. Rette hjemmeside med legatside og referat af kongres.(Signe)<br /> Halvt legat til Lalia Breum til Uroterapeut kongres.<br /> ICS: Anja Ussing, Karina Lemvig, Karen Margrethe Sørensen, Jannie Holstebro, Hanne Reinerstedt.</p> <p><strong>8. Fremtidige møders form</strong><br /> Enighed om at starte tidligt for at have flere timer, og evt. et møde årligt med overnatning.</p> <p><strong>9. Evt.</strong><br /> Vulvodyni arbejdsgruppe foreslået; interesserede Cathrine, Lise, Katie.</p> <p><strong>10. Næste møde</strong> <br /> 28.10.2011 kl.14.00 Odense, Skovbrynet hos Tove.<br />  </p> http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Artikler/Pelvic-Floor-Physiotherapy-in-Children/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Artikler/Pelvic-Floor-Physiotherapy-in-Children/ By Dr Wendy F. Bower, Visiting Professor, Institute of Clinical Medicine, Aarhus University Mon, 31 Oct 2011 13:47:00 GMT <p><strong>Introduction</strong><br /> There is evidence emerging that disorders of bladder and bowel in childhood may be carried through into adulthood. Most of the studies have been cross-sectional in design and thus can only suggest the association rather than prove it. As physiotherapists we understand the importance of motor planning, correct motor timing and co-ordination in carrying out tasks of daily living. The same concepts hold true when re-training co-ordinated effective bladder emptying and defeacation in children with elimination disorders. The theoretical basis of lower urinary tract and bowel symptoms in children and adolescents differs significantly from those underlying similar disorders in adults. Health care professionals interested in further education in this area should consider activities of the International Children’s Continence Society (www.i-c-c-s.org)</p> <p><strong>Dysfunction of bladder control</strong><br /> Lower urinary tract dysfunction (LUTS) in children can be classified as congenital / organic, neurogenic or acquired. The latter category, acquired dysfunction, is of most interest to physiotherapists since there is potential for training the re-learning of motor control. Acquired LUTS may be secondary to: <br /> • high pressures in the bladder (typically clinical presentation of overactive bladder)<br /> • low contractile detrusor activity (± poor emptying)<br /> • atypical learning during the toilet training process<br /> • altered voiding pattern (associated with dysuria during repeated urinary tract infections or dysynergic defecation following episodes of painful defecation / constipation)<br /> • compensation for an unacceptable voiding environment (e.g. dirty school toilets, lack of privacy)</p> <p>Bladder dysfunction in children commonly co-exists with vesicouretric reflux, recurring urinary tract infections, constipation or faecal soiling. Causality has been postulated but not definitively proven.</p> <p><strong>Urinary incontinence during the day</strong><br /> <em>Overactive bladder:</em> Urinary incontinence in children is most often associated with underlying detrusor overactivity and accompanied by the symptoms of an overactive bladder (OAB). These include:<br /> • frequency of micturition (voiding > 8 times per day)<br /> • urgency to find a toilet<br /> • posturing to prevent leakage during urgency <br /> • small volume voids (< 200mLs)<br /> • nocturnal enuresis or nocturia <br /> <br /> On bladder ultrasound the detrusor wall may be thickened; a cross section of > 3-4 mm at 50% of the expected bladder capacity is suggestive of detrusor overactivity. On uroflowmetry a high flow rate early in the void and an overall shortened flow time is often seen (the ‘tower’ pattern). A small bladder capacity and detrusor overactivity can be confirmed during urodynamic investigation. <br /> <em><br /> Post-void leakage</em>, in the presence of a normal foreskin or adequate labial separation, is likely to indicate abnormal voiding mechanics. Where the labia are partially adhered together or the girl voids with a posterior pelvic tilt, vaginal entrapment of urine should be suspected. In some children laughter triggers partial to complete bladder emptying and although various hypotheses have been proposed to explain the symptom, there is no accepted and definitive aetiology. <br /> <em><br /> Genuine stress incontinence</em> is rarely seen in children, although stress leakage may be noted following correction for ano-rectal malformation or in children with cystic fibrosis and others who cough a lot. Stress leakage may occur in adolescent girls involved in high intensity exercise, such as road running, aerobics, trampolining or ballet.<br /> <br /> <em>Alteration in the frequency of micturition</em> is often used to classify bladder dysfunction. Increased frequency is commonly associated with an underlying OAB, but is also a hallmark of <br /> • sensitivity of the urothelium. <br /> • current bacteriuria<br /> • post-infection inflammation <br /> • chronic inflammatory changes <br /> • oestrogen and prostaglandin swings <br /> • elevated caffeine <br /> • acidic urine <br /> <br /> A less common presentation relates to the sudden onset of extraordinary urinary frequency, with voiding intervals as short as 15 minutes. This self-limiting condition is not associated with incontinence, nocturnal enuresis or nocturia, but may be linked to alterations in renal solute handling or hypercalcaemia.</p> <p><strong>Voiding dysfunction</strong><br /> Dysfunctional voiding refers to altered patterns of voiding; anomalies of the emptying phase only and usually independent of underlying neurological impairment. Since in the majority of cases no true structural obstruction can be identified the intermittent incomplete pelvic floor relaxation that occurs during abnormal voiding is termed a functional disorder. The distinguishing feature of dysfunctional voiding is that the bladder neck, urinary sphincter or pelvic floor does not fully relax before or during micturtion. The detrusor thus contracts against resistance in order to empty the bladder. <br /> On urodynamic investigation the detrusor may i) continue to contract until the bladder empties, ii) reduce contractile activity and bladder emptying will be prolonged, or iii) be completely inhibited by urethral or pelvic floor muscle activity, so that bladder emptying must be achieved by abdominal straining. <br /> The condition of<em> detrusor underactivity</em> is characterized by a large volume thin- walled bladder that cannot generate sufficient tension to empty. If you think of the relationship between length and tension in the over-lengthened detrusor it will be clear that the sarcomeres are unable to generate maximum contractile force.<br /> Serious consequences occur in up to 40% of children with dysfunctional voiding. These problems range from filling phase anomalies (OAB, urethral instability), to urinary tract infections, vesicoureteric reflux, kidney damage, detrusor over-distension, urinary retention to bladder decompensation. Signs of dysfunctional voiding include small bladder capacity (as evidenced by low voided volumes), increased detrusor wall thickness (on pelvic ultrasound), low detrusor contractility, impaired relaxation of the external urinary sphincter during voiding, weak or interrupted urinary stream, large post-void residual volumes of urine, and faecal soiling. There may also be secondary vesicoureteric reflux, constipation or obstipation. <br /> To date, the optimal diagnosis of voiding dysfunction is gained from urodynamic investigation, with simultaneous perineal EMG monitoring. A video urodynamic study allows visualisation of the bladder neck during voiding. The detrusor pressure preceding and during micturition can be clearly monitored and the lag time between detrusor pressure rise and initiation of urine flow quantified. The findings of note are i) the PF EMG trace is silent until the void is initiated and then becomes active, or ii) PF EMG is intermittently active during the void or iii) the abdomen is used to generate voiding pressure. A significant volume of urine remaining in the bladder post-void in children is usually > 10% of the volume voided or >20mL.</p> <p><strong>Physiotherapy intervention for children with urinary incontinence or dysfunctional voiding</strong><br /> To ensure that all underlying factors are identified, children with bladder dysfunction require a multidisciplinary approach to both investigation and intervention. The physiotherapy component of treatment can be summarized as including:<br /> • Educating the child and family about normal bladder behaviour and the specific changes underlying the child’s symptoms <br /> • Implementing voiding routine to ensure so that child makes adequate amounts of urine and passes it at regular intervals. This is particularly important for the child with a large capacity bladder that doesn’t empty well, as there is evidence that it may return to a more normal storage volume, and become more efficient at emptying, if used age-appropriately. <br /> • Teaching pelvic floor, pelvic girdle and abdominal muscle awareness. This often involves feedback from a full length mirror, perineal mirror, surface perineal EMG, or trans-abdominal or perineal ultrasound. Once the child can understand and demonstrate selective muscle recruitment with minimal accessory muscle activity, then focus on co-ordinated voluntary pelvic floor and pelvic girdle muscle relaxation. <br /> • Training specificity by rehearsing optimal voiding mechanics and posture with a relaxed pelvic floor, lax anterior abdominal wall and no valsalva. Practice these skills during voiding, ideally with a real-time uroflow. <br /> • Aiming for a daily or second daily bowel action that is perceived by the child and responded to straight away. Teach toilet position and strategies for defaecation if indicated. <br /> • Using adjunctive neuromodulation (sacral TENS) to exert control over descending information that drives overactive bladder symptoms. This can be on a sessional or home- treatemnt basis. Deliver 10Hz at highest tolerable intensity over L5 S1 (PSIS) for 30 minutes + each session.<br /> • Consider requesting clean intermittent catheterization be implemented if large post-void residual volumes of urine persist. Discussion of this option is a team issue.</p> <p><br /> <strong>Useful references</strong><br /> Chiozza ML. Dysfunctional voiding. Ped Med Chir 2002; 24(2):137-40</p> <p>Cooper CS, Abousally CT, Austin JC, Boyt MA, Hawtrey CE. Do public schools teach voiding dysfunction? Results of an elementary school teacher survey. J Urol. 2003 Sep;170(3):956-8. 2003.</p> <p>Cvitkovic-Kuzmic A, Brkjacic B, Ivankovic D, Grga A. Eur Urol 2002; 41(2):218-9</p> <p>Ellsworth PI, Merguerian PA, Copening ME. Sexual abuse: another causative factor in dysfunctional voiding. J Urol. 1995 Mar;153(3 Pt 1):773-6.</p> <p>Grafstein NH, Combs AJ, Glassberg KI. Primary bladder neck dysfunction: an overlooked entity in children. Curr Urol Rep 2005; 6(2):133-9<br /> Greenfield SP, Wan J. The relationship between dysfunctional voiding and congenital vesicoureteral reflux. Curr Opin Urol. 2000 Nov;10(6):607-10.</p> <p>Hellerstein S, Linebarger JS. Voiding dysfunction in pediatric patients. Clin Pediatr 2003; 42(1):43-9</p> <p>Hoebeke P, Van laecke E, Can Camp C, Raes A, Van de Walle J. One thousand video-urodynamic studies in children with non-neurogenic bladder sphincter dysfunction. BJU Int. 2001; 87(6):575-80</p> <p>Mazzola BL, von Vigier RO, Marchand S, Tonz M, Bianchetti MG. Behavioral and functional abnormalities linked with recurrent urinary tract infections in girls. J Nephrol 2003; 16(1):133-8</p> <p>Meulwaeter J, Vandewalle C, Segaert A, Raes A, Van laecke E, Hoebeke P, Vande Walle J. Hygenic facilities in schools. Proc of Int Child Cont Soc 2002:39</p> <p>Neveus T, von Gontard A, Hoebeke P, Hjalmas K, Bauer S, Bower W, Jorgensen TM, Rittig S, Vande Walle J, Yeung CK, Djurhuus JC. The standardization of terminology of lower urinary tract function in children and adolescents. Report of the International Children’s Continence Society. J Urol 2006; 176(1);314-24</p> <p>Nijman RJM, Bower W, Elsworth P, Tegkul S, Von Gontard A. diagnosis and management of urinary incontinence and encopresis in childhood. In : Abrams P, Cardozo L, Khoury s, Wein A, Eds. Incontinence. 3rd Edition. Plymouth: health Publication Ltd. 2005</p> <p>Martini S, Guignard JP. Polyuria, pollakiuria, and nocturia in children: diagnostic and therapeutic approach. Revue Medicale de la Suisse Romande. 2001 ; 121(3):197-204.</p> <p>Parekh DJ. Pope JC IV. Adams MC. Brock JW 3rd. The role of hypercalciuria in a subgroup of dysfunctional voiding syndromes of childhood. J Urol; 2000 164(3 Pt 2):1008-10.<br /> Pohl HG, Bauer SB, Borer JG, Diamond DA, Kelly MD et al. the outcome of voiding dyfunction managed with clean intermittent catheterization in neurologically and anatomically normal children. BJU Int. 2002 Jun; 89(9): 923-7</p> <p>Yang CC, Mayo ME. Morbidity of dysfunctional voiding syndrome. Urol 1997; 49(3):445-8</p> <p><br />  </p> http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Artikler/I-kolvandet-pa-kommunalreformen/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Artikler/I-kolvandet-pa-kommunalreformen/ Af Ulla Due, fysioterapeut og formand for Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk fysioterapi Mon, 31 Oct 2011 13:41:00 GMT <p>Det er nu snart 4 år siden, at Kommunalreformen blev gennemført. For mange fysioterapeuter betød reformen store omvæltninger i deres hverdag. For nogle var det en trist oplevelse at skulle forlade en måske god arbejdsplads og kolleger på et hospital. For andre har det været spændende, at kunne være med til at opbygge helt nye enheder med nye og spændende arbejdsområder. På nogle hospitaler har det betydet nedlæggelse eller ændring af velfungerende specialiserede enheder, mens andre ikke har mærket den store forandringer, fordi samarbejdet med fysioterapeuter i forvejen var sparsomt.</p> <p>I dette oplæg er det den gynækologiske fysioterapi, der kommer under lup. Debatoplægget tager udgangspunkt i en kort spørgeskemaundersøgelse af det kommunale genoptræningstilbud til patienter med inkontinens, som Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk fysioterapi gennemførte i 2009. Vores baggrund for at gennemføre undersøgelsen var den frustration, vi hørte og til stadighed hører fra både hospitalsansatte læger og fysioterapeuter, og fra kommunalt ansatte fysioterapeuter og sygeplejersker. <br /> Derudover har fagforummet uddannet rigtig mange dygtige fysioterapeuter, mhp. at varetage de nye opgaver i kommunerne (via vores samarbejde med University College Sjælland). Og gang på gang har fagforummet oplevet at sidde med både fysioterapeuter og sygeplejersker på det tværfaglige diplommodul, som ikke havde kendskab til, hvem der var deres nærmeste samarbejdspartnere i kommunen.</p> <p>I dette debatoplæg er der derfor også nogle af de fysioterapeuter, som vi har mødt på kurserne, og en af de læger, vi møder i hverdagen, som fortæller, hvordan reformen påvirker deres hverdag. I som læsere er også meget velkomne til at komme med kommentarer her på hjemmesiden.</p> <p>Her følger først statsministerens fine ord om formålet med strukturreformen eller som den kaldes i daglig tale ’Kommunalreformen’:</p> <p>Ansvaret for at løse opgaverne er i dag spredt på for mange offentlige myndigheder – hvoraf nogle er meget små. Det kan gøre det vanskeligt for borgerne at gennemskue, om de vitterlig får en god service af høj kvalitet for deres skattekroner. Og de mange små enheder kan gøre det vanskeligt at opbygge og udvikle de nødvendige kompetencer i den offentlige sektor.</p> <p>Regeringen ønsker derfor at gennemføre en gennemgribende reform af den kommunale struktur. Den offentlige sektor skal moderniseres, så den lever op til fremtidens udfordringer med hensyn til nærhed, kvalitet og effektivitet. Den offentlige sektor skal være enkel og med færre niveauer. <br /> (Kilde: Det nye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren, april 2004)</p> <p>Nogle af de områder, som volder problemer både ifølge vores spørgeskemaundersøgelse og kontakter med læger og sygeplejersker er følgende:</p> <p>• Uens tolkning af loven kommunerne og hospitalerne imellem.<br /> • Ringe samarbejde mellem primær og sekundær sektor<br /> • Manglende tværfagligt samarbejde i primærsektoren blandt andet med praktiserende læger og sygeplejersker<br /> • Gynækologer på hospitalerne synes at henvisningsprocedurer er for besværlige genoptræningsplaner)<br /> • For få henvisninger af patienter til primærsektoren<br /> • Store nedskæringer i sekundærsektoren (hospitalsansatte)<br /> • Geografiske ændringer i placering af tilbud</p> <p>Allerede før Kommunalreformens gennemførelse var der store forskelle i de tilbud, som patienter med inkontinens fik - afhængigt af hvor man boede i Danmark, men også af hvilket hospital man hørte til. Efter Kommunalreformens indførelse er der stadig store forskelle. <br /> Her følger lidt flere visioner for Kommunalreformen som udtryk af statsministeren:</p> <p>Regeringen vil samtidig gøre op med manglen på sammenhæng i patientforløbene og den for store forskel på kvaliteten og effektiviteten. Borgerne skal opleve en højere kvalitet og en bedre sammenhæng i patientforløbene, når de har brug for sundhedsvæsenets tilbud.<br /> (Kilde: Det nye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren, april 2004)</p> <p>Kort sagt er målet med Kommunalreformen at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt. Borgerne i Danmark skal opleve en endnu bedre og mere sammenhængende offentlig service. <br /> (Kilde: Kommunalreformen kort fortalt 2005)</p> <p>HVAD ER GENOPTRÆNING<br /> Med Kommunalreformen blev begreberne “almen” og “specialiseret” genoptræning indført. Vi er mange, der har haft svært ved helt at forstå begreberne, og det er også blevet klart, at der er store forskelle i fortolkningen af begreberne.</p> <p>1. Genoptræning skal ydes på et sygehus, hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling.<br /> 2. Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi.</p> <p>Nogle kommuner sender næsten ikke nogen patienter med gynækologiske lidelser ud i primærsektoren, fordi man mener, at den fysioterapi, der foretages på hospitalet er en del af udredningen og derfor ikke er genoptræning. <br /> Andre kommuner sender næsten alle patienter ud i primærsektoren og har næsten helt nedlagt det fysioterapeutiske tilbud på hospitalerne. <br /> Andre kommuner igen sender kun patienter med en hvis knibefunktion ud. <br /> Helt andre igen sender patienter ud til bækkenbundstræning på hold, men det er fysioterapeuten på hospitalet, som undersøger patienten.</p> <p>SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN<br /> Vores spørgeskemaundersøgelse blev gennemført telefonisk eller skriftligt henover midten af 2009.<br /> Fagforummet havde defineret 6 spørgsmål, som vi ønskede at få besvaret, for at få et billede af tilbuddet til inkontinente patienter efter Kommunalreformens indførelse. </p> <p>Ud af de 98 kommuner, vi kontaktede, var der kun 3 kommuner, vi ikke fik svar fra. Vores undersøgelse viste, at der er store forskelle i behandlingstilbuddene i kommunerne - men også regionerne imellem. <br /> Et par af regionerne har tilbud i alle eller næsten alle kommuner, mens det er mere spredt i de resterende kommuner.<br /> 90 kommuner tilbyder bækkenbundstræning. 11 af disse kommuner enten køber ydelserne af en privat klinik, af hospitalet eller sender patienterne til nabokommunen. De 8 kommuner, som ikke har noget tilbud, angiver ikke, hvad borgere med inkontinens i så fald bliver tilbudt.</p> <p>Flere videnskabelige studier har fundet, at op mod halvdelen af de kvinder, der henvises til bækkenbundstræning, ikke kan finde ud af at knibe, og at mange endda har en decideret skadelig strategi i forsøget på at spænde deres bækkenbundsmuskler (Moen 2009, Thompson 2006, Bump 1993). <br /> Det anbefales desuden internationalt (ICS/IUGA 2009), at knibefunktionen altid undersøges, inden et bækkenbundstræningsprogram opstartes. På den baggrund har Fagforummet derfor besluttet, at undersøgelse af knibefunktionen er afgørende for et kvalificeret genoptræningsforløb. Derfor skal fysioterapeuter, der arbejder med inkontinente, have uddannelse til at kunne foretage disse undersøgelser. Vores spørgeskemaundersøgelse viste, at hver tredje kommune ikke har fysioterapeuter, der er uddannede i undersøgelse af knibefunktionen. <br /> Derudover angiver 17 kommuner, at de har mulighed for at se patienterne individuelt, men de kan altså ikke undersøge, om patienten faktisk har en korrekt knibefunktion.<br /> Hovedparten af fysioterapeuterne i undersøgelsen får kun henvisninger via Sundhedslovens § 140, og mange klager, over der er alt for få henvisninger fra hospitalerne til fx at kunne oprette bækkenbundshold. <br /> Kun 51 kommuner får patienter via Servicelovens § 86, men kun 15 skriver specifikt, at de får patienter fra praktiserende læger. Hovedparten får patienter fra kommunens egne inkontinensklinikker, visitator eller hjemmeplejen, annoncer eller henvisning fra kolleger. Nogle få kommuner angiver at modtage patienter/borgere fra kontinenssygeplejersker. Med baggrund i vores undersøgelse kan det ikke præcist opgøres, hvor mange det er, men der er i alt 11 som præcist skriver, at de har fået patienter henvist fra kontinenssygeplejerske eller kontinensklinik.</p> <p>Sundhedsstyrelsen publicerede sidste år en rapport (2009) som viste, at kun 18 % af de patienter, som kom ind på hospitalerne, havde været henvist til fysioterapi fra privat praksis – og at de praktiserende lægers udredning ofte var så mangelfuld, at selv basale undersøgelser ikke var udført.</p> <p>KONKLUSION<br /> Vores spørgeskemaundersøgelse har vist store geografiske forskelle i håndtering af inkontinente patienter/borgere i kommunerne efter Kommunalreformens gennemførelse. Det var der sikkert også før, men reformen har ikke fjernet forskellene. <br /> Det er for nyligt blevet fremført, at antallet af genoptræningsplaner aldrig har været stå stort som nu. Hvis man lytter til vore kolleger i primærsektoren, så er det ikke genoptræningsplaner på inkontinente borgere, som fylder i statistikken.</p> <p>Det er nemt at kritisere andre for ikke at gøre deres arbejde, men jo sværere det bliver at henvise, og des mindre man kender til fysioterapeuterne i primærsektoren, desto oftere glemmer man at henvise. <br /> Der er nogle fysioterapeuter, der virkelig har prøvet at fortælle om deres tilbud og ressourcer, og som alligevel ikke får patienter fra hospitalerne. Her må man sige, at det er lederne og regionens ansvar, at ressourcerne bliver anvendt fornuftigt, så det ikke medfører at ingen patienter får den behandling, som de har krav på!</p> <p>CITATER:<br /> ANTAL HENVISNINGER<br /> Antallet af genoptræningsplaner varierer meget i perioder fra det enkelte hospital.<br /> Et eksempel er, at hospitalet XX oprettede tilbud om bækkenbundstræning i kommunen til ALLE kvinder med sphincterruptur efter fødsel, hvilket betød, at mange kvinder blev henvist. Det blev senere ændret, så kvinderne 2-3 mdr. efter fødslen skulle vurderes af gynækolog mhp. behov for træning, før de blev henvist. Dette resulterede i, at der nu kun sjældent henvises kvinder med sphincterruptur til bækkenbundstræning.</p> <p>Grunden til de få henviste kvinder fra hospital XX med sphincterruptur kan tænkes at være holdningen hos den enkelte læge til fysioterapi eller manglende viden hos nogle om tilbuddet. Sidstnævnte burde ikke være tilfældet set i lyset af, at vi (fysioterapeuter + visitatorer) har været på besøg og præsenteret tilbud, kompetencer og procedurer ifm. bækkenbundstræning i kommunen. <br /> Denne viden skulle være videregivet til aktuelt personale, men efterfølgende har vi alligevel oplevet uvidenhed om tilbuddet. (Kilde: Fysioterapeut i Region Hovedstaden)</p> <p>Som hospitalsansat i Region Midt, hvor snitfladekataloget mellem hospital og de 4 kommuner tolkes således, at alle patienter henvises til specialiseret genoptræning d.v.s individuelt hos hospitalsfysioterapeuten og derefter i princippet holdtræning i kommunalt regi. De 4 klyngekommuner kører forskelligt tilbud på papiret. I praksis er der sjældent holdtræning og i en enkelt kommune henvises ptt. til klinik. Jeg bliver lidt lang i spyttet, når jeg skal sidde og overbevise patienten om, at det vil være gavnligt med holdtræning, når sandsynligheden for at pt kommer på et hold, er uendelig lille. Men jeg tilbyder ptt. en alm gop og informerer om, at jeg ikke kender det aktuelle tilbud - langt hovedparten takker nej. Så det der skulle være et tilbud til ptt. om at træne i nærområdet, bliver reelt til, at der ikke er noget tilbud. Det er frustrerende, da vi rent faktisk havde et godt tilbud på hospitalet før kommunalreformen.</p> <p>I vores kommune få vi rub og stub fra hospitalet både før og efter operation, men dog flest der er opererede. Så dem får vi nok af. Vi får ikke rigtig nogen fra paragraf 86. Vi har ikke nogen kontinenssygeplejerske. Vi har egentlig ikke noget samarbejde med hospitalet, men vi sender status efter genoptræning (kommune, Region Sjælland)</p> <p>Vi får kun borgere fra hospital. Vi har kontinenssygeplejerske, men vi har ikke noget samarbejde. (kommune, Region Sjælland)</p> <p>GENOPTRÆNINGSPLANER<br /> Kunne man forstille sig en mere enkel genoptræningsplan, som fungerede som henvisning/adgangsbillet til genoptræning. <br /> Der kunne fx være et kort og præcist oplæg omkring patienten og baggrunden for genoptræningen og herudover relevante journa kopier af tidligere udredning og behandling/operationer mm.</p> <p>Der er mit indtryk, at terapeuterne i primærsektoren er mere interesserede i oplæg og journalkopier, da de alligevel foretager en ny vurdering første gang de ser patienten.</p> <p>Hvis genoptræningsplanen var mere enkel at udfylde - også for de faggrupper der ikke anvender ICF- blev der måske udarbejdet flere genoptræningsplaner? (kilde: Fysioterapeut Region Hovedstaden)</p> <p> </p> <p> </p> http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Artikler/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Artikler/ Mon, 31 Oct 2011 13:38:00 GMT <p>Her kan du finde artikler skrevet af forskellige forfattere med emner der er relevante for fysioterapeuter som arbejder inden for det gynækologiske/obstetriske område.</p> http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Artikler/Undersogelse-af-fysioterapeutisk-tilbud-til-gynobs-patienter/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Artikler/Undersogelse-af-fysioterapeutisk-tilbud-til-gynobs-patienter/ Så er den her! Konklusionen på undersøgelsen af, hvordan det ser ud mht det fysioterapeutiske behandlingstilbud til GynObs patienter - kvinder som mænd - på landets hospitaler. Wed, 18 May 2011 14:48:00 GMT <h4>Konklusion: ”Undersøgelse af fysioterapeutiske tilbud til GynObs- patienter på landets hospitaler”<br /> Af Jannie Hald holstebro og Hanna Reinerstedt, Fysioterapeuter Aalborg Sygehus<br />  </h4> <p><a href="http://www.gynobsgruppen.dk/Upload/Faggr/gynobsgruppen/nyhospitalsus%20ny.doc">Hent undersøgelsen i skemaform her</a><br />  </p> <p>I forbindelse med udarbejdelse af kliniske instrukser på Aalborg sygehus indenfor GynObs området, har vi indsamlet data vedr. hvilke tilbud landets hospitaler har til GynObs-patienter.<br /> Vi har dels ringet rundt dels mailet, og nogle har udfyldt et skema, der har ligget på GynObs hjemmesiden. Processen har været lidt langvarig, men nu er vi færdige og har fået svar fra 17 ud af 26 hospitaler.<br /> Formålet var at indhente viden om, hvad andre hospitaler tilbyder indenfor området. En oversigt over disse tilbud kan også være et godt redskab ift. samarbejdspartnere og arbejdsgivere når vi taler priotering og ressourcer. Ved at kende hinandens praksis kan vi bygge bro mellem vores kliniske erfaring, undre os og stille spørgsmålstegn ved både egen og andres praksis.<br /> Vi kan se at tilbuddene varierer meget. Nedenstående er en kort sammenfatning af tilbuddene.</p> <p><strong>En sammenfatning på undersøgelsen er:</strong></p> <p><u>Tilbuddet til inkontinente kvinder:</u><br /> 15 hospitaler ud af de 17 hospitaler, der har svaret har et tilbud. Rigshospitalet - dvs. 1 sted - har flyttet det hele ud i kommunen.<br /> 10 af de 15 hospitaler overdrager en del af behandlingen/træningen til kommunen eks. efter individuel konsultation (1 eller flere).<br /> Dette er ofte, når man har sikret sig at de kan knibe, eller at pt. er blevet stærkere - typisk over styrke 2 (Oxford scale). Nogle må selvtræne hvis de har en styrke på over 2 (Randers). Generelt ser det ud til at mange steder opdeler kvinderne i dem der kan knibe 0-2, og dem der kan kniber over 2. Dem der ligger under 2 får generelt et individuelt forløb.<br /> 3 hosp. tilbyder hele beh. forløbet på stedet, dvs. også holdforløbet.</p> <p><u>Tilbuddet til kvinder med underlivssmerter:</u><br /> 14 ud af de 16 hospitaler der har svaret har et tilbud til denne patientgruppe. Alle har individuelle forløb fra 2-4 gange til op til over 10 eller efter behov. Herlev har ved komplicerede tilfælde et samarbejde med smerteklinikken. <br /> Ikke alle hospitaler har skrevet om det er specialiseret genoptræning eller behandling, men på 6 hospitaler er det specialiseret genoptræning. 1 sygehus konverterer behandling til specialiseret genoptræning efter 6 gange. 1 sygehus skriver behandling uden genoptræningsplan. Farsø har sjældent denne pt. katagori.</p> <p><u>Tilbuddet til prolaps opererede kvinder:</u><br /> 16 ud af de 17 hospitaler, der har svaret, har et tilbud.<br /> Det der generelt kan tilbydes/ tilbydes er en instruktion efter operation på hold og/eller individuel undersøgelse og instruktion, og flere steder får pt. en almindelig genoptræningsplan til videre træning i kommunen.<br /> 1 sted tilbydes udelukkende en pjece efter operation. Et andet sted tilbydes 1 undersøgelse og instruktion før evt. operation, efter operation ses pt. på afd. og får tid til individuel undersøgelse. Det vurderes om pt. slutteligt skal på hold i kommunen. Dvs. tilbuddet varierer fra at pt. får en pjece til at pt. får tilbudt et helt fysioterapeutisk forløb.</p> <p> </p> <p><u>Tilbuddet til sphincterruptur:</u><br /> 16 ud af de 17 hospitaler, der har svaret, har et tilbud.<br /> 14 ud af 16 ser pt. under indlæggelse, hvoraf 1 sted dog kun ved ruptur over grad 3. Pt. ses under indlæggelse.<br /> 15 af de 16 hospitaler kan tilbyde individuel behandling, flere steder er det dog ”kun” dem der har grad 3 ruptur eller derover. Flere (8) steder har pt. fast kontroltid ved fysioterapeut. <br /> Aalborg Sygehus, der ikke ser pt. under indlæggelse, får sjældent disse patienter henvist på trods af mange fødsler og et etableret tilbud. Farsø får sjældent denne pt. katagori.</p> <p> </p> <p><u>Tilbuddet til indlagte Gyn/Obs-patienter, barselskvinder og ambulante ptt. fra disse afdelinger:</u><br /> 16 ud af de 17 hospitaler, der har svaret, har et tilbud til en eller flere indenfor ovenstående pt. katagori. <br /> 5 steder skriver at de ser gravide med bækken/ryg-smerter på afdelingen.<br /> 2 steder kommer en fysioterapeut som fast procedure til sectio-patienter.<br /> 6 af hospitalerne tilbyder gravide med bækkensmerter ambulant individuel behandling efter forskellige kriterier. Få steder har også tilbud om bassinbehandling ambulant, og nogle også under indlæggelse. 5 steder har bækkenhold ifa. vejledningsmøde, åbent hus eller hold. 3 steder skriver, at de udleverer hjælpemidler til gravide med bækkensmerter.<br /> 3 steder tilbyder barselshold til indlagte og/eller ambulante barselskvinder.<br /> Kun 2 steder kommer som fast procedure en fysioterapeut til gynækologisk opererede patienter, indenfor et bestemt op-område.<br /> 1 sted tilses barselskvinder som fast procedure af en fysioterapeut, hvis de har fået trykket halebenet under fødslen.</p> <p><u>Bækkenbundstilbud til mænd</u>:<br /> (Prostataopererede, anal-urininkontinente, erektil dysfunktion)<br /> 13 ud af de 17 hospitaler der har svaret har et tilbud, hvoraf de 2 sjældent får henvist denne katagori.<br /> Alle 13 har et tilbud om individuel behandling alt efter sygdom (se ovenst.) og med forskellig tidsperspektiv. Flere steder har præoperativ information, instruktion og undersøgelse, og 1 sted anvendes SNS (sacral nervestimulation).</p> <p><br /> Der er ikke spurgt specifikt til analinkontinens, men nogle har oplyst vedr. dette. <br /> Forbehold for fejl.</p> http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/IUGA/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/IUGA/ Kære Gynobs-fysioterapeuter<br/>Vil I lære mere og have de nyeste videnskabelige resultater, skal I tage og melde jer ind i både ICS og IUGA, så får I nogle fantastiske tidsskrifter tilsendt 4 gange årligt. Det er ikke så dyrt, at melde sig ind, hvis man blot skriver at man er fysioterapeut. Thu, 01 Jul 2010 11:45:00 GMT <p>IUGA = International Urogynecological Association som er en tværfaglig internationale urogynækologiske sammenslutning ønsker at få flere fysioterapeuter til at markere sig. IUGA vil gerne have flere fysioterapeuter som medlemmer og IUGA håber at flere fysioterapeuter vil præsentere deres arbejder på årsmøderne.<br /> IUGA´s bestyrelse ønsker at oprette en speciel interessegruppe under IUGA som skal sørge for at brugen af fysioterapi til afhjælpning af dysfunktioner i bækkenbundens udbredes til IUGA´s medlemmer. Hvis der kommer nok tilslutning bliver gruppen en fast gruppe under IUGA, men det er alle medlemmerne af IUGA, der skal stemme om det. Derfor er det vigtigt at så mange fysioterapeuter som muligt markere sig, om ikke andet ved at melde sig ind.<br /> <br /> <strong>Kort fortalt er man nået frem til følgende mål:</strong><br /> 1. IUGA ønsker at skabe større viden om og positiv forståelse for at den fysioterapeutiske intervention er en vigtig del af den konservative behandling til  kvinder med dysfunktioner relateret bækkenbunden<br /> 2. IUGA ønsker at udbrede den videnskabelige baggrund for fysioterapi til IUGA´s medlemmer.<br /> 3.IUGA ønsker at få flere IUGA medlemmer til at gøre brug af fysioterapi<br /> 4. IUGA ønsker flere fysioterapeuter som medlemmer af IUGA.<br /> <br /> For at få alle disse mål opfyldt har man beskrevet en række forslag som bl.a. omhandler at få flere foredrag om fysioterapi og konservativ behandling på IUGA´s årsmøder, udvikling af tværfaglige worsk-shops, udvikling af teoretiske og praktiske kurser  i fysioterapeutisk behandling under IUGA, som giver en form for certificering. Derudover ønsker man at skabe en hjemmeside, hvor alle "Gynobs- forummer" kan være linket til og hvor der kan være links til relevante kurser, møder og institutioner.<br /> Slutteligt ønsker man generelt at flere fysioterapeuter indgår i IUGA´s arbejde d.v.s indgår i komitér og undergrupper i IUGA, og man har spurgt nogle lokale fysioterapeuter (bl.a undertegnede) om at udbrede det gode budskab.</p> <p><a href="http://www.icsoffice.org">www.icsoffice.org</a><br /> <br /> <a href="http://www.iuga.org">www.iuga.org</a><br /> <br /> Mange hilsner<br /> Ulla Due, Fysioterapeut og Formand Fagforum for Gynækologisk/ Obstetrisk Fagforum<br /> <br />  </p> http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Gravide-med-Ryg-og-Bakkensmerter/ http://www.gynobsgruppen.dk/Fagligt/Gravide-med-Ryg-og-Bakkensmerter/ Så er pjecerne til gravide med ryg- og bækkensmerter klar igen. Fri, 16 Oct 2009 14:00:00 GMT <p>Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi har lavet en patientpjece til gravide med ryg- og/eller bækkensmerter. Den ligger nu i 2 versioner: Èn til download og print, èn til at downloade og få trykt på et trykkeri.</p> <p>Pjecen hedder 'Gravide med Ryg- og Bækkensmerter'. Pjecen er delt i to. Del 1: 'Vejledning' og del 2: 'Øvelser'. Begge pjecer ligger her på siden som pdf-filer og kan downloades af patienter, fysioterapeuter og hvem, der ellers kunne være interesserede.</p> <p>Ønskes pjecen TRYKT hos et trykkeri til fx brug i klinikken, på hospitalet, i anden form for konsultation, etc. downloades den version der hedder 'TRYKFIL' og sendes til det pågældende trykkeri.</p> <p><a href="http://www.gynobsgruppen.dk/Upload/Faggr/gynobsgruppen/FGOF_Pjece_B%c3%a6kkensmerter_Vejl.2009_W.pdf">Gravide med Ryg og Bækkensmerter 1 - Vejledning</a></p> <p><a href="http://www.gynobsgruppen.dk/Upload/Faggr/gynobsgruppen/FGOF_Pjece_B%c3%a6kkensmerter_%c3%98velser2009_W.pdf">Gravide med Ryg- og Bækkensmerter 2 - Øvelser.</a></p> <p><a href="http://www.gynobsgruppen.dk/Upload/Faggr/gynobsgruppen/FGOF_Pjece_B%c3%a6kkensmerter_Vejl.2009_TRYK.pdf">TRYKFIL: Gravide med Ryg- og Bækkensmerter 1 - Vejledning</a></p> <p><a href="http://www.gynobsgruppen.dk/Upload/Faggr/gynobsgruppen/FGOF_Pjece_B%c3%a6kkensmerter_%c3%98velser2009_TRYK.pdf">TRYKFIL: Gravide med Ryg- og Bækkensmerter 2 - Øvelser.</a></p> <p> </p> http://www.gynobsgruppen.dk/Medlemmer/Behandlerliste1/ http://www.gynobsgruppen.dk/Medlemmer/Behandlerliste1/ Her finder du en fysioterapeut i dit område, der undersøger og behandler patienter med bækkendbundsproblemer. Thu, 13 Aug 2009 15:03:00 GMT <h2><strong>Region Hovedstaden<br /> <br /> </strong></h2> <p><strong>Private klinikker</strong></p> <p>Ballerup Fysioterapi og Træningsklinik<br /> Dorthe Svarre<br /> Tlf: 44651700<br /> dorthe@ballerupfys.dk</p> <p>Charlottenlund Fysioterapi<br /> Karin Jensen<br /> Jægersborg Allé 19<br /> 2920 Charlottenlund<br /> 39630906@charlottenlund-fysioterapi.dk<br /> Tlf 39630906<br /> <br /> Fysioterapi og træningsklink<br /> Godthåbsvej 58 a<br /> 2000 Frederiksberg<br /> telefon: 3886 7701<br /> Bettina Juel<br /> www.fyogtraen.dk<br /> www.bettinajuel.dk</p> <p>Fysioterapi & Akupunktur<br /> Gudrun Bach<br /> Skovledet 113 A<br /> 3400 Hillerød.<br /> Tlf. 27389848, hverdage kl. 12 - 13<br /> gudrun.bach@hotmail.com<br /> <br /> GynObs Klinikken v/ Birthe Bonde<br /> Classensgade 37, st. th.<br /> 2100 København Ø<br /> Tlf. 35 38 34 65<br /> Sys Loving<br /> Ulla Due<br /> Cathrine Stenz<br /> Susanne Høgsberg Knudsen<br /> www.gynobsklinikken.dk<br /> (behandler også mænd)<br /> <br /> Gentofte Fysioterapi<br /> Charlotte Salskov-Iversen<br /> Gentoftegade 52, 2 sal<br /> 2820 Gentofte<br /> Tlf: 39682124<br /> E-mail: Charlotte-salskov@mail.dk<br /> <br /> Gyn/Obs Fysioterapi<br /> v/ gynækolog Charlotte Tobiassen<br /> Puggardsgaade 10 st th <br /> 1573 Kbh V<br /> Signe Harpelunde<br /> Tlf 61381108<br /> E-mail: harpelunde@hotmail.com<br /> <br /> Hellerup Klinik for Fysioterapi<br /> Carolinevej 5<br /> 2900 Hellerup<br /> Anna Lange<br /> Tlf: 39610868<br /> E-mail: langepeter@c.dk<br /> <br /> Herlev Fysioterapi & Træningsklinik<br /> Anni Bach<br /> Helene Herlow Jensen<br /> Herlev Bygade 41<br /> 2730 Herlev<br /> Tlf. 44 94 30 30<br /> Fax. 44 94 30 37<br /> www.herlev-fysioterapi@os.dk</p> <p>Humlebæk Fysioterapi<br /> Tina Kasan<br /> Teglgårdsvej 605, st<br /> 3050 Humlebæk<br /> Tlf: 49 15 10 43<br /> Mail: kontakt@humlebaekfysioterapi.dk<br /> www.humlebaekfysioterapi.dk<br /> <br /> Klinik for Fysioterpi V/ Dorrit Finn Poulsen.<br /> Østerbrogade 111-113.<br /> 2100 KBH Ø.<br /> Eva Henriksen<br /> eva_henriksenordrup@hotmail.com</p> <p>KLINIK<br /> Valby Langgade 6<br /> 2500 Valby<br /> Micha Grøn<br /> tlf: 38882500<br /> mail: info@klinik.dk</p> <p>Rødovre Centrums Fysioterapi<br /> Rødovre Centrum 203, 1<br /> 2610 Rødovre<br /> Tlf : 36703136<br /> Lisbeth Bøggild<br /> Mail : info@rodovrefysioterapi.dk<br /> Mail : bogilo30@gmail.com</p> <p>Rungsted Fysioterapi og Træning<br /> Marianne Dall-Jepsen<br /> Rungstedvej 77<br /> 2960 Rungsted Kyst<br /> Tlf. 45 86 64 71<br /> info@rungstedfysioterapi.dk<br /> <br /> Slangerup Fysioterapi og træning<br /> Anita Jarret<br /> Kongensgade 31<br /> 3550 Slangerup<br /> Tlf. 47 33 36 38<br /> slangefys@mail.dk<br /> <br /> Strandvejens fysioterapi<br /> Strandvejen 104a<br /> 2900 Hellerup<br /> Micha Grøn<br /> tlf: 39629520<br /> email: reception@traening.dk</p> <p>Værløse Fysioterapi<br /> Trine Holm<br /> Bymidten 11, 1. sal<br /> 3500 Værløse<br /> Tlf. 44 48 26 51<br /> holm@juen.dk<br /> <br /> <strong>Kommunale fysioterapeuter<br /> </strong></p> <p>Allerød Kommune, genoptræningen<br /> Anja Meyer Reitelseder<br /> Tlf: 30356882<br /> E-mail: anmr@alleroed.dk</p> <p>Frederiksberg sundhedscenter<br /> Stockflethsvej 4<br /> 2000 Frederiksberg<br /> Tlf. 38215475 Fax 38215499<br /> Janne Berg Jensen Mail: jaje06@frederiksberg.dk<br /> Hanne Wichmann Mail:  hawi02@frederiksberg.dk</p> <p>Furesø kommunes Genoptræningscenter<br /> Anne Hega Nielsen (aen@furesoe.dk) <br /> Skovgården 1 
3500 Værløse 
7235 5780<br /> <br /> Egedal Kommunes genoptræningscenter<br /> Damgårdsparken 9<br /> 3660 Stenløse<br /> telefon: 72596780<br /> Marianne Eriksen Mail:Marianne.eriksen@egekom.dk<br /> <br /> Gentofte Kommunes Center for Forebyggelse og rehabilitering<br /> Kira Camilla Kragh, kck@gentofte.dk<br /> Kt. Lukas<br /> Sct. Lukasvej 6a<br /> 2900 Hellerup<br /> 39987400<br /> <br /> Gentofte Kommunes Center for forebyggelse og rehabilitering - Tranehaven<br /> Telefon: 88205132<br /> Anita Brøndum Svendsen, anis@gentofte.dk<br /> Schioldannsvej 31<br /> 2920 Charlottenlund.<br /> <br /> Gladsaxe kommune<br /> Træningscenter Bakkegården<br /> Taxvej 18<br /> 2880 Bagsværd<br /> telf: 3957-4410<br /> Ann Frederiksen<br /> annfre@gladsaxe.dk</p> <p>Glostrup Kommune, træningscentrene<br /> Tlf: 43 23 69 48<br /> Tina Westergaard<br /> Mail: tina.westergaard@glostrup.dk<br /> Tlf.: 36778476<br /> Louise Good Hovgaard<br /> Tlf.: 43468500<br /> Louise.hovgaard@glostrup.dk<br /> <br /> Genoptræningen Hvidovre kommune<br /> Tlf: 36 77 84 76 <br /> Charlotte Lambrecht<br /> Mail: cnn@hvidovre.dk<br /> Mette Hauer Clair<br /> Mail: aue@hvidovre.dk<br /> <br /> Halsnæs Kommune
<br /> Træning og Aktivitet
Skovbrynet, <br /> Torvegade 10<br /> 3300 Frederiksværk
<br /> Anette Hoffmann<br /> Direkte 4778 4316 | Fax 47784093
<br /> anho@halsnaes.dk<br /> www.traeningogaktivitet.halsnaes.dk</p> <p>Lyngby-Taarbæk kommune, Træningsenheden<br /> Træningscenter Virumgård <br /> Sennepsmarken 1 <br /> 2830 Virum <br /> tlf. 45285190 <br /> Hanne Fog <br /> hfo@ltk.dk</p> <p>Træningsenheden Distrikt Slangerup<br /> M.P. Jensensvej 4,<br /> 3550 Slangerup<br /> 47 35 26 76<br /> Tinne Westerlund, fysioterapeut<br /> twjes@frederikssund.dk</p> <p>Rønne kommune, Hjælpemidler og genoptræning<br /> Zahrtmannsvej 2<br /> 3700 Rønne<br /> Susanne Annas: susanne.annas@brk.dk, 60269845<br /> Boel Hansson: boel.hansson@brk.dk, 60269853<br /> <br /> Træningscentret i Rødovre kommune<br /> Slotsherrensvænge 4<br /> 2610 Rødovre<br /> tlf: 36378160<br /> Camila Natalie Breil, e-mail: cn12426@rk.dk<br /> Mathilde Olsen, e-mail: mathilde.olsen@rk.dk</p> <p>Træningscenter Bispebjerg<br /> Frederiksborgvej 77<br /> 2400 København NV<br /> Tlf 3530 2937<br /> Pia Holst Jeberg, mail: wf19@suf.kk.dk<br /> Signe Harpelunde, mail: Tq38@suf.kk.dk <br /> Charlotte Falk-Rønne, mail: Sk80@suf.kk.dk<br /> Sara Søkilde</p> <p>Træningscenter Espens Vænge<br /> Espens Vænge 44<br /> 2630 Taastrup<br /> Rita Møller<br /> RitaMoe@htk.dk<br /> Tlf.: 43 35 24 84<br />  <br /> <br /> <strong>Hospital<br /> </strong><br /> Gentofte Hospital 
<br /> Ergoterapien & Fysioterapien 
<br /> Niels Andersens Vej 65 <br /> 2900 Hellerup<br /> Mia Møller 
Fysioterapeut<br /> Direkte : 39773246 
     <br /> E-mail: Mipe@geh.regionh.dk</p> <p>Herlev Hospital<br /> Trine Ejlekær Johansen<br /> Fysioterapien 53p1 <br /> Herlev Ringvej 75<br /> 2730 Herlev<br /> Tlf.: 44883801<br /> triejlo1@heh.regionh.dk<br /> <br /> Hillerød Hospital<br /> Fysioterapien 0721<br /> Helsevej 2 <br /> 3400 Hillerød<br /> Tlf. 48 29 38 55<br /> Karin Christophersen<br /> kach@noh.regionh.dk<br /> <br /> Hvidovre Hospital<br /> Fysioterapien, afsnit 236<br /> Kettegård Allé 30<br /> 2650 Hvidovre<br /> Anja Ussing, anja.ussing@hvh.regionh.dk<br /> Ulla Due, ulla.due@hvh.regionh.dk <br /> Cathrine Stenz, cathrine.stenz@hvh.regionh.dk<br /> Susanne Høgsberg Knudsen<br />  </p> <h2>Region Sjælland</h2> <p><strong>Private klinikker </strong><br /> <br /> Aktiv fysioterapi og Træning<br /> Heidi Kleis<br /> Vestensborg Alle 25<br /> 4800 Nyk. F.<br /> 54828989<br /> fysperogheidi@mail.dk<br /> <br /> Bramsnæs fysioterapi<br /> Tina Plank<br /> Sæbyvej 2<br /> 4070 Kr. Hyllinge<br /> Tlf. 46 40 42 33<br /> kh.fys@mail.dk<br /> (behandler også mænd)<br /> <br /> Hedehusene Fysioterapi<br /> 2640 Hedehusene<br /> Tlf.: 46564009<br /> Vibeke A. Alstrup</p> <p>Haslev Fysioterapi<br /> Linda Blæsbjerg<br /> Jernbanegade 63a<br /> 4690 Haslev<br /> Tlf.nr.: 56312660<br /> www.haslevfysioterapi.dk<br /> haslevfysioterapi@mail.dk<br /> (Behandler også mænd)<br /> <br /> Holbæk Fysioterapi<br /> Ahlgade 51, 1.<br /> 4300 Holbæk<br /> Tlf.: 59439747<br /> Jytte Wagner<br /> <a href="mailto:holfys@mail.dk">holfys@mail.dk</a><br /> <br /> Alsidig fysioterapi <br /> Janne Rosenkranz  <br /> Gl. Hovvej 69<br /> 4400 Kalundborg<br /> Tlf: 59514114<br /> E-mail: djfys@mail.dk<br /> Web: www.alsidigfysioterapi.dk</p> <p>Kontinensklinikken i Roskilde<br /> Hanne Ryttergaard<br /> Skomagergade 15, 2.<br /> 4000 Roskilde<br /> Tlf. 46 32 23 23<br /> hannefysio@hotmail.com<br /> www.kontinensklinikken.dk<br /> (behandler også mænd)<br /> <br /> Køge Nord Fysioterapi<br /> v/Annegrete Snogdahl,Tina Butzback Jensen<br /> Ølsemaglevej 24<br /> 4600 Køge<br /> Tlf.: 5665 1008<br /> Snogdahls-klinik@mail.dk/ butzback@mail.dk<br /> <br /> Købmagergade Fysioterapi/Næstvedrygcenter, Fysioterapeut Mette Zabel<br /> Købmagergade 4<br /> 4700 Nætved<br /> Telefon klinik: 5573 6669<br /> http://www.osteopaten.dk<br /> Mail: mettezabel@yahoo.dk</p> <p>Jernbanegades Fysioterapi<br /> Louise Bergmann Jensen<br /> Jernbanegade 14B<br /> 4700 Næstved<br /> 55730373<br /> jbg.fys@mail.dk<br /> www.jbgfys.dk</p> <p>uro-gynækologisk klinik<br /> Dorthe Gritt Johannessen<br /> Tove Ditlevsens Vej 29b<br /> 4700 Næstved<br /> 61992638<br /> dorthegj@stofanet.dk</p> <p>Toksværd Fysioklinik<br /> Thyrasvej 62<br /> 4684 Holmegaard<br /> Gunn Ammitzbøll<br /> Tlf.: 22 46 27 33<br /> E-mail: simon.ammitzboell@seasnve.jay.net</p> <p>Tølløse Fysioterapi<br /> Tølløsevej 14 a<br /> 4340 Tølløse<br /> Velida Skiljo Trollholm</p> <p>Vig fysioterapi og fitness<br /> Vig Hovedgade 35<br /> 4560 Vig<br /> Britt Mai Ejrnæs<br /> 59316464<br /> Vigfys@gmail.com</p> <p>Aut. Fys. Velida S. Trollholm<br /> Alleen 7 E,<br /> 4180 Sorø<br /> Tlf: 60 48 60 62<br /> E-mail: velida@live.dk<br /> www.velidafys.dk<br />  </p> <h4>Kommunale centre</h4> <p>Genoptræningscenteret i Holbæk kommune<br /> Pia Bräuner Malcolm<br /> Tlf: 72365413<br /> pibm@holb.dk</p> <p>Sundhedscenter Odsherred 
<br /> Sygehusvej 5 
<br /> 4500 Nykøbing Sjælland<br /> Anja Houg Pedersen 
<br /> Tlf: 59665623 
<br /> E-mail: anhpe@odsherred.dk<br /> Lone Hybel Geneser 
<br /> Tlf: 59360467 
<br /> E-mail: log42@odsherred.dk<br /> <br /> Køge kommune<br /> Træningsfunktionen<br /> Træningscenter Tingstedet<br /> Vedskøllevej 1A<br /> 4681 Herfølge<br /> Tlf. 5667 6597<br /> Tina Højbjerg Damm<br /> E-mail: tina.h.damm@koege.dk<br /> Ulla Møller Jensen<br /> E-mail: ulla.moeller.jensen@koege.dk</p> <p>Træningscenter Møllebo, <br /> Nørre Boulevard 101<br /> 4600 Køge<br /> Tlf. 5667 6595<br /> Marianne Grinsted Sørensen<br /> E-mail: marianne.g.sorensen@koege.dk<br /> Jannie Søndergaard Zabell<br /> E-mail: jannie.zabell@koege.dk<br /> <br /> Slagelse Kommune<br /> Grønningen 3<br /> 4200 Slagelse<br /> Tlf.nr.: 58575330<br /> Fax.nr.:58500053<br /> Nina Torntoft Jensen<br /> Mail:ntjen@slagelse.dk<br /> Camilla Mølholm von Magius<br /> Mail: cmmol@slagelse.dk</p> <p>Knud Lavard Centret <br /> Eksercerpladsen 1<br /> 4100 Ringsted<br /> Tlf.: 5762 8380 - Dir.: 5762 8397<br /> Fax: 5762 8309<br /> Lisbeth Grothe Petersen<br /> Mail: LISPE@ringsted.dk<br /> Trine Falster Knudsen<br /> Mail: trm@ringsted.dk</p> <p>Guldborgsund Rehabilitering<br /> Viborgvej 4<br /> 4800 Nykøbing F<br /> Guldborgsund Kommune<br /> Elisabeth Hastrup Fredslund<br /> Tlf.: 54 73 22 30<br /> Mail: ehf@guldborgsund.dk<br /> <br /> Sorø Sundhedscenter<br /> Fægangen 1<br /> 4180 Sorø<br /> Lene Keinicke<br /> 57877140<br /> E-mail: leke@soroe.dk</p> <p><br /> <br /> <strong>Hospital</strong></p> <p>Næstved Sygehus<br /> Fysioterapien<br /> Dorthe Gritt Johansen<br /> Gunn Ammitzbøll<br /> Maria Guld Rosengren<br /> Ringstedgade 61<br /> 4700 Næstved<br /> Tlf. 56514065<br /> E-mail: mmro@regionsjaelland.dk<br /> E-mail: dgj@regionsjaelland.dk<br /> E-mail: gai@regionsjaelland.dk</p> <p> </p> <h2>Region Midtjylland</h2> <p><strong>Private klinikker<br /> </strong><br /> Assentoft Fysioterapi<br /> Svalevej 1, Assentoft<br /> 8900 Randers<br /> Tlf. 86 49 44 54<br /> Inger Vestergaard<br /> xxingerv@hotmail.com<br /> <br /> BeneFit Viborg<br /> Overdamsvej 8<br /> 8800 Viborg<br /> tlf.: 87500104<br /> Anne Louise Rix<br /> info@benefit-viborg.dk<br /> <br /> Centrumfysioterapi<br /> Vestergade 2<br /> 8800 Viborg<br /> tlf.nr. 86622979<br /> www.centrumfysviborg.dk<br /> Bodil Hindbo Andersen<br /> <br /> Viborg Klinik for Fysioterapi<br /> Birkegården<br /> Gravene 28G<br /> 8800 Viborg<br /> Tlf.: 86622254<br /> E-mail: mail@viborg-fys.dk<br /> www.viborg-fys.dk<br /> Signe Achdam Bennedsen (behandler også mænd)</p> <p>Enghoej Fysioterapi<br /> Gl.Hobrovej 180<br /> 8920 Randers nv<br /> Margrethe Braad<br /> E-mail-margrethe@braad.dk<br /> <br /> Fysioterapi Colstrup<br /> Gynobs Klinik Vestjylland<br /> v­/ Vibeke Colstrup<br /> Parkvej 198<br /> 7500 Holstebro<br /> Tlf. 23 45 95 42<br /> vibeke@fysiocolstrup.dk<br /> (behandler også mænd)<br /> <br /> Fysioterapi og Træning<br /> Nørregade 12<br /> 7500 Holstebro<br /> Tlf. 96 10 71 72 (klinikken)<br /> Elsebeth Hovmøller Christensen<br /> ehc@viauc.dk</p> <p>Fysioterapien Færch Huset<br /> Lille østergade 5, 2.sal<br /> 7500 Holstebro<br /> Tlf.97427500<br /> Pia Bøgsted<br /> pia@fysiofh.dk<br /> <br /> Fysioterapien<br /> Christiansgade 15<br /> 7800 Skive<br /> Tlf. 97520305<br /> Birgitte Toft Hummelmose<br /> Humle.jr@teliamail.dk.<br /> <br /> Fysiocenter Århus Nord<br /> (Urogyn Klinikken)<br /> Veri Centret<br /> Frijsenborgvej 5<br /> 8240 Risskov<br /> tlf 86212933<br /> fax 86212922<br /> Jette Falck Winding<br /> aarhus@fysiocenter.dk<br /> (Behandler også mænd)<br /> <br /> Fysioterapeutisk Specialistteam<br /> Dalsagervej 25A<br /> 8250  Egå<br /> kliniktlf: 86222210<br /> Charlotte Weitze<br /> charlotte.weitze@gmail.com<br /> <br /> Frederiksbjerg Fysioterapi<br /> Lundingsgade 33B<br /> 8000 Århus C<br /> Line Baunsgaard<br /> Tlf.: 86 19 25 11<br /> Tlf.: info@frederiksbjergfysioterapi.dk</p> <p>Fysioterapien  Horsens Sundhedshus<br /> Grønlandsvej 1, 2. sal 04<br /> 8700 Horsens<br /> Tlf. 75622919<br /> Hanne Beuchert Madsen<br /> www.horsenssundhedshus.dk<br /> <br /> Gynobsklinikken v/ Mette Hansen<br /> Borgvold 14 B 1.<br /> 7100 Vejle, tlf: 30288177<br /> email: gynobsmh@gmail.com <br /> www.mettehansen.com.<br /> <br /> GynObs Klinikken Odder v/ fysioterapeut Laila Breum<br /> Snærildvej 37<br /> 8300 Odder<br /> Tlf. 86 56 02 73<br /> Også behandling i Århus og Silkeborg<br /> laila.breum@gynobs.dk<br /> www.gynobs.dk<br /> <br /> Galten Fysioterapi<br /> Torvet 3,1. sal<br /> 8464 Galten<br /> 86943647<br /> Ann Jette Riis<br /> riis@aku-net.dk<br /> <br /> Hinnerup Fysioterapi og Træning<br /> Pakhusvej 3, 1. sal<br /> 8382 Hinnerup<br /> Tlf. 86 98 54 35<br /> Hanne Rønholt<br /> hanne@hinnerup-fys.dk<br /> <br /> Kjellerup Fysioterapi og Træning<br /> Almtoftvej 20<br /> 8620 Kjellerup<br /> tlf.: 86882727<br /> Signe Achdam Bennedsen<br /> (Behandler også mænd)</p> <p>Klinik for Fysioterapi<br /> Jernbanegade 5<br /> 6000 Kolding<br /> Tlf.nr.: 75 53 58 88<br /> Jette Overgaard<br /> j.overgaard@stofanet.dk<br /> <br /> Klinik for Fysioterapi JELS<br /> Jels Vestergade 17<br /> 6630 Rødding<br /> Tlf.: 74552220<br /> Karen Berggren, Cert. MDT/ Uroterapeut</p> <p>Klinik for fysioterapi, Aps<br /> Lene Lysemose<br /> Adelgade 78,1<br /> 8660 Skanderborg<br /> Tlf.: 86523155<br /> Skanderborg.fys@mail.dk<br /> <br /> Klinik for fysioterapi<br /> Niels Bohrsvej 22<br /> 8670 Låsby<br /> Bente Nellemose<br /> Mail: laasbyfys@mail.dk<br /> Telf: 86951930<br /> Fax 86951941</p> <p>Kvindeklinik Papirfabrikken<br /> v. Gynækolog Britt Ljungström<br /> Papirfabrikken 36 D, 8600 Silkeborg<br /> Tlf: 8681 0522<br /> Mail: reception@kvindeklinik.dk<br /> Jeanette Papsø Thygesen<br /> Privat e-mail er jeanthyg@rm.dk</p> <p>Midtjysk Fysioterapi<br /> Bente Halborg<br /> Bryggergade 10 st.<br /> 7400 Herning<br /> midtfys@adslhome.dk<br /> <br /> Sundhedshusets Fysioterapi - og træningscenter,<br /> v/ Fys. Jesper Vang Jørgensen,<br /> Nødagervej 9 b,<br /> 8560 Kolind,<br /> arb. tlf. 8639 2388<br /> Gyn/obs fysioterapeut Anne-Marie Bojsen Træden Larsen <br /> Mail: ambtlarsen@gmail.com</p> <p>Womens Health Fysioterapi<br /> Fysiocenter<br /> Vesterbro Torv 1-3<br /> 8000 Århus C<br /> Tlf: 86 12 10 70<br /> Katie Leabourn<br /> katieleabourn@hotmail.com<br /> (behandler også mænd)<br /> <br /> <strong>Kommune</strong></p> <p>Viborg Kommune<br /> Træning og aktivitet <br /> Kildehaven <br /> Kildehaven 2 <br /> 8800 Viborg <br /> tlf.87876516 <br /> Mette Moeslund, mem@viborg.dk <br /> Lena Frost, lhf@viborg.dk<br />  </p> <p><strong>Hospital<br /> <br /> </strong>Terapien, Regionshospitalet Horsens Brædstrup Odder<br /> Sundvej 30-32, 8700 Horsens<br /> 79 27 47 00<br /> Charlotte Braad Christensen Charlotte.B.Christensen@horsens.rm.dk<br /> Susanne Aarhus Susanne .Aarhus@horsens.rm.dk<br /> <br /> Regionshospital Herning<br /> Lone Plagborg Agergaard<br /> Nr. Vejenvej 10<br /> 7400 Herning.<br /> Tlf: 97164488, 40503488, arb.tlf. 99272606<br /> E-mail: lone.agergaard@email.dk</p> <p>Kolding Sygehus, <br /> Skovvangen 2-8<br /> 6000 Kolding<br /> Kirsten Meeder Sørensen<br /> Tlf.nr.: 75504673, mobil 61670513<br /> E mail: kirsten@meeder.dk.</p> <p>Regionshospital Silkeborg<br /> Falkevej 1-3<br /> 8600 Silkeborg<br /> Tlf.: 87222211<br /> Louise Søllingvraa Madsen, e-mail: loumadse@rm.dk<br /> Jannie Rhod Bloch-Nielsen, e-mail: jannbloc@rm.dk</p> <p>Regionshospitalet Viborg<br /> Bodil Hindbo Andersen<br /> Telefon: 78443800<br /> E-mail: bodil.hindbo.andersen@viborg.rm.dk</p> <p>Århus Universitets Hospital – Skejby<br /> Brendstrupgårdsvej<br /> 8200 Århus N<br /> Tlf. 89 49 55 91 ml. Kl. 8.00 – 14.00<br /> (behandler også mænd)<br /> Katie Leabourn<br /> Lise Enemark<br /> Karen Margrethe Kaas Sørensen<br /> Line Loft<br /> Tine Weinreich<br /> Jette Steffensen</p> <h2>Region Nordjylland</h2> <p><strong>Private klinikker<br /> </strong></p> <p>Arkadens Fysioterapi og Sundhedscenter.<br /> Agnete Røgild.<br /> Kennedy Plads 1R 4. sal<br /> 9000 Aalborg <br /> tlf. 99204060<br /> E-mail: info@arkadensfysioterapi.dk<br /> <br /> Benefit<br /> Frederikshavn Fysioterapi v/ Anders Nielsen<br /> Søndergade 51 A<br /> 9900 Frederikshavn<br /> Tlf. 98 42 11 00<br /> Bodil Petersen<br /> bopt@frederikshavn.dk</p> <p>Klinik for fysioterapi v/ Sanni Fisker<br /> Mette Villadsen<br /> Pernille koldsø<br /> Dag Hammerskjöldsgade 4<br /> 9000 aalborg<br /> Tlf.nr.: 98133280<br /> www.fysio.sundhedenshus.dk<br /> mettevilladsen@live.dk<br /> <br /> Klinik for fysioterapi i Dronninglund<br /> Jytte Olsen<br /> Rørholtvej<br /> 9330 Dronninglund<br /> Tlf. 98 84 28 00<br /> jytte@klokkerholm.dk<br /> <br /> Nordthy Klinik for Fysioterapi<br /> Gunvor Nicolajsen<br /> Autoriserede Fysioterapeuter Aps<br /> Munkevej 7b<br /> 7700 Thisted<br /> Tlf.nr.: 97925626/ 20747121<br /> <a href="mailto:gunnic@net.telenor.dk">gunnic@net.telenor.dk</a><br /> <br /> <strong>Hospital<br /> </strong><br /> Ergoterapi-og Fysioterapiafdelingen, Afsnit C<br /> Aalborg Sygehus<br /> Reberbansgade <br /> 9000 Ålborg<br /> Tlf. 99 32 11 87<br /> E-mail: j.hald@rn.dk, hr@rn.dk <br /> www.aalborg-sygehus.dk<br /> Hanna Reinerstedt<br /> Jannie Hald Holstebro<br /> <br /> Fysioterapien<br /> Annette Weigelt annette.weigelt@rn.dk<br /> Laila Kragh Thøgersen lakt@rn.dk<br /> Sygehus Thy-Mors<br /> Højtoftevej 2<br /> 7700 Thisted<br /> Tlf. 96176145</p> <p>Farsø Sygehus<br /> Højgårdsvej 11<br /> 9640 Farsø<br /> Grete Kartsen<br /> Tlf: 98637177<br /> E-mail: grbuk@rn.dk<br /> Privat E-mail: mabuka@elromail.dk</p> <p>Sygehus Vendsyssel<br /> Terapiafdelingen<br /> Bispensgade 37<br /> 9800 Hjørring<br /> Tlf. 99 64 35 33<br /> Bodil Paludan<br /> E-mail: bopa@rn.dk<br /> Anne Toftelund Sørensen<br /> E-mail: ants@rn.dk<br /> www.sygehusvendsyssel.rn.dk<br />  </p> <h2>Region Syddanmark</h2> <p><br /> <strong>Private klinikker<br /> </strong><br /> GynObsKlinikken i Odense v/ Tove Boe<br /> Skovbrynet 11<br /> 5260 Odense S<br /> Tlf. 20 11 25 45<br /> tovekboe@gmail.com<br /> (behandler også mænd)</p> <p>GynObs Klinik v/Dorte Kildegaard<br /> Sundhedscenter Højby<br /> Hollufgårdsvej 10A<br /> 5260 Odense S<br /> Tlf: 31 10 06 29<br /> www.dortekildegaard.dk<br /> info@dortekildegaard.dk</p> <p>GynObs Klinikken - STOP Inkontinens<br /> Ringe Fysioterapi Klinik<br /> Jernbanegade 16<br /> 5750 Ringe<br /> Laila Ravnkilde Marlet<br /> Tlf. 26538112 eller 62621303<br /> E-mail: info@stopinkontinens<br /> www.stopinkontinens.dk<br /> <br /> Dorthe Høyer<br /> Klinik for fysioterapi i Ribe<br /> Simon Hansensvej 8<br /> 6760 Ribe<br /> Tlf.: 75 42 30 39<br /> E-mail: admin@ribe-fysioterapi.dk eller dhmee@stofanet.dk<br /> <br /> Center for Fysioterapi og Akupunktur<br /> Lille Kolstrup 24<br /> 6200 Aabenraa<br /> Tlf.: 74625973<br /> Tina Ohlsen<br /> E-mail: tvto@mail.dk<br /> <br /> Klinik for Fysioterapi og træning<br /> Jytte N. Germansen<br /> Skolegade 14<br /> 6650 Brørup<br /> tlf. 75 38 17 96<br /> mail adresse: broerup-fys@mail.dk</p> <p>UroGyn Klinikken - Svendborg<br /> v/ Gunnild Hornbech<br /> Tvedvej 47 A<br /> 5700 Svendborg<br /> tlf. 2623 4082<br /> gmhornbech@hotmail.com<br /> (Behandler også mænd)<br /> <br /> Svendborgssunds Fysioterapi Klinik<br /> Carin Maersk-Møller og Ingrid Gundtoft.<br /> Kogtvedvej 19<br /> 5700 Svendborg<br /> Tlf. 62 21 44 93<br /> svbg.sund.fys@get2net.dk<br /> <br /> Tommerup Fysioterapi<br /> Stine Huusom Nielsen<br /> Lindealle 37<br /> 5690 Tommerup<br /> Tlf. 64761834<br /> E-mail: tommerupfys@mail.tele.dk<br /> www.tommerup-fysioterapi.dk<br /> <br /> Bramming Fysioterapi<br /> Annette Mølgaard Poulsen<br /> Idræts Alle 8<br /> 6740 Bramming<br /> Tlf. 75102288<br /> E-mail: bramming.fys@adslhome.dk</p> <p>Vejen Fysioterapi<br /> Mette Hansen<br /> Nørregade 58<br /> 6600 Vejen<br /> tlf: 75360070.</p> <p>Klinik for Fysiopterapi og træning<br /> Jernbanegade 5<br /> 6000 Kolding<br /> Jette Overgaard<br /> Tlf: 75535888<br /> E-mail: j.overgaard@stofanet.dk<br /> <br /> Aabenraa Fysioterapi & Træning<br /> Jette Ottosen, cert MDT, cert. STOTT-PILATES instruktør<br /> Industrivej 10<br /> 6200 Aabenraa<br /> www.aabenraafysioterapi.dk<br /> <br /> <strong><br /> Kommunale centre<br /> </strong><br /> Fredericia Kommune<br /> GenoptræningsCentret<br /> Mette Kjær Larsen, Heidi Pedersen<br /> Viaduktvej 9<br /> 7000 Fredericia. <br /> mette.larsen@fredericiakom.dk<br /> heidi.pedersen@fredericiakom.dk<br /> tlf. 7210 6075/ 72106058<br /> <br /> FaaborgMidtfyn Kommune<br /> Bodil Haugaard<br /> Tlf.: 7253 6318<br /> E-mail: bohau@faaborgmidtfyn.dk <br /> Sanne Valbjørn<br /> Tlf. 7253 6352<br /> E-mail: suvan@faaborgmidtfyn.dk<br /> <br /> Haderslev Kommune<br /> Mette Lindeskov Olsen<br /> Sundhedscentret Bregnbjerglunden<br /> Jul. Nielsensvej 33<br /> 6500 Vojens<br /> tlf. 74346742<br /> mlio@haderslev.dk <br /> <br /> Odense kommune, Aktivitet og Træning<br /> Team Kongensgade<br /> Merete Gabriel Salvig<br /> Lene Handze Pedersen<br /> Kongensgade 74-76 1.<br /> 5000 Odense C. <br /> Tlf: 6551 6360 (kl. 8.00-13.00). <br /> E-mailadr: <a href="mailto:mgs@odense.dk">mgs@odense.dk</a>, <a href="mailto:lehp@odense.dk">lehp@odense.dk</a><br /> <br /> Nyborg Kommune.<br /> Kirsten Juul Christoffersen<br /> Træningsafdelingen<br /> Vestergade 17<br /> 5800 Nyborg
<br /> Tlf.: Direkte 63337872   <br /> E-mail: kch@nyborg.dk</p> <p>Svendborg Kommune, Træningssektionen<br /> Sundhedsafdelingen<br /> Region Syddanmark <br /> Tlf: 62234040 <br /> Conni Kristensen<br /> Hanne Vilhelmsen<br /> conni.kristensen@svendborg.dk <br /> hanne.vilhelmsen@svendborg.dk</p> <p>Træningsafdelingen<br /> Eva Bøge Møller<br /> Carstensgade 6-10<br /> 6270 Tønder<br /> 73926330<br /> E-mail: evm@toender.dk  (arbejds-mail)<br /> <br /> <strong>Hospital<br /> </strong><br /> Odense Universitetshospital<br /> Rehabiliteringsafdelingen<br /> 5000 Odense C<br /> (behandler også mænd)<br /> Kirsten Jensen, Daniela Fritz <br /> Margit Kjær Kroer, Lise Svarrer<br /> Tove Boe</p> <p>OUH Svendborg sygehus<br /> Rehabiliteringsafdelingen<br /> Valdemarsgade 53-55<br /> 5700 Svendborg<br /> Hanne Vilhelmsen<br /> Gunnild Hornbech</p> <p><style type="text/css"><![CDATA[@font-face { font-family: "Times New Roman"; }@font-face { font-family: "ArialMT"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: "Times New Roman"; }table.MsoNormalTable { font-size: 10pt; font-family: "Times New Roman"; }div.Section1 { page: Section1; }]]></style>Kolding Sygehus<br /> Skovvangen 2-8<br /> 6000 Kolding<br /> Tlf.: 76362811<br /> Kirsten Meeder Sørensen<br /> E-mail: Kirsten.Meeder.Soerensen@slb.regionsyddanmark.dk<br /> <br /> Sygehus Sønderjylland<br /> Fysioterapien<br /> Alice Kindt<br /> Tlf : 74 27 33 12<br /> E-mail: alice.kindt@shs.regionsyddanmark.dk</p> <p>Region Syddanmark<br /> Sygehus Sønderjylland, Sønderborg<br /> Tlf.: 74 18 25 98 (sekretær)<br /> Jette Andersen<br /> Anne Marie Revsbech<br /> E-mail: jette.andersen3@shs.regionsyddanmark.dk<br /> E-mail: Anne.Marie.Revsbech@shs.regionsyddanmark.dk</p> <p>Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.<br /> Gitte Nørregaard Knudsen<br /> Tlf. 79182375. <br /> E-mail gkn@ribeamt.dk<br />  </p> <p> </p> http://www.gynobsgruppen.dk/Medlemmer/Behandlerliste/ http://www.gynobsgruppen.dk/Medlemmer/Behandlerliste/ Her kan du tilmelde dig behandlerlisten. Sun, 10 May 2009 10:12:00 GMT <p>Det er blevet besluttet af en enig generalforsamling, at vi lægger vores liste over fysioterapeuter der palperer ud på vores hjemmeside.</p> <p>Det er et aktivt valg at stå på listen, så man komme ikke automatisk på listen, hvis man melder sig ind i Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk fysioterapi eller har været på kursus.</p> <p>For at stå på listen skal man være medlem af Fagforum for Gynnækologisk/ Obstetrisk Fysioterapi (er du ikke medlem, bliv der <a href="/Templates/PageTypes/ContentPage.aspx?id=12347"><strong>HER</strong></a>) og man skal med god samvittighed kunne stå inde for, at man holder sin viden omkring undersøgelse og behandling af patienter med bækkenbundsproblemer ajour, og så skal man selvfølgelig palpere vaginalt/analt.<br /> <br /> Så kort sagt er kravene:</p> <ol> <li><strong>Medlem af Fagforum for Gynækologisk/ Obstetrisk Fysioterapi.</strong></li> <li><strong>Have deltaget på et palpationskursus.</strong></li> <li><strong>Være aktuelt arbejdende med palpation af bækkenbunden.</strong></li> <li><strong>Holde sig opdateret inden for det gynækologiske/obstetriske område.</strong></li> <li><strong>Følge sundhedsministeriets retningslinier.</strong></li> </ol> <p><br /> Medlemmer, der skriver sig på listen, vil modtage en mail hvert andet år, hvor de skal bekræfte, at de er berettigede til fortsat at stå listen. Dvs. at de fortsat opfylder kravene (se ovenfor). Svarer man ikke på mailen, bliver man automatisk slette fra listen.<br /> <br /> Med en officiel liste gør vi det nemmere for patienter, praktiserende læger, gynækologer og hospitalsafdelinger at finde en fysioterapeut med specialviden og kunnen indenfor behandling af inkontinensproblematikker.</p> <p> Vi vil meget gerne kende til alle gynobsfysioterapeuter der palperer vaginalt/analt, så vi vil meget gerne have at du også melder dig, hvis du behandler patienter i kommunalt regi eller på hospital. Listen deles i: <br /> <br /> <strong>Hospital<br /> Kommunal<br /> Privatpraksis<br /> <br /> </strong>Vi får dermed lister over både offentligt ansatte og privatpraktiserende fysioterapeuter, så vi henad vejen kan blive klogere på jeres behov. <strong>Da vi ikke altid kan udlede af arbejdsstedets navn om det er hospital, privat klinik eller kommune, samt hvilken region du skal tilhøre,</strong> <strong>skal dette også anføres,</strong><br /> <br /> Vi glæder os til at høre fra dig snarest!<br /> Skriv en mail til: <a href="mailto:signe@bennedsen.com?subject=Tilmeldng%20tll%20behandlerlisten&body=Oplys%3A%0ARegion%3B%20kommune%2Fhospital%2Fklinik%3B%20navn%2C%20adresse%20og%20telefonnummer%20p%C3%A5%20arbejdspladsen%3B%20DIT%20fulde%20navn%2C%20DF-medlemsnummer%20og%20e-mailadresse.">signe@bennedsen.com</a> med oplysning om følgende:<br /> <br /> <strong>REGION & KLINIK, HOSPITAL EL. KOMMUNE<br /> KLINIKNAVN - NAVN PÅ ARBEJDSPLADSEN</strong><br /> <strong>ARBEJDSADRESSE</strong><br /> <strong>FULDE NAVN<br /> TELEFONNUMMER</strong><br /> <strong>DIN E-MAILADRESSE<br /> DF-MEDLEMSNUMMER</strong></p> http://www.gynobsgruppen.dk/Kurser/svarside/ http://www.gynobsgruppen.dk/Kurser/svarside/ Fri, 19 Nov 2004 10:29:00 GMT <p><b>Husk, </b>du kan først komme i betragtning til en plads på kurset, når din indbetaling er registreret på vores konto. Pladserne bliver fordelt efter 'først til mølle'-princippet. Du vil få en e-mail, når din indbetaling er registreret.<br /> Kursusbeløbet bedes indbetalt til Danske Bank på <b>reg.nr. 0914 kontonr. 1467328</b>. <br /> <b>Vigtigt!</b> Angiv navn, efternavn og kursustitel på indbetalingen i banken.<br /> <br /> Mange hilsner <br /> Fagforum for Gynækologisk/ Obstetrisk fysioterapi.</p>